Det er ren manipulation

Det er lidt af en gyser, som stud.mag. Maria Madsen fra Aalborg Universitet redegør for (Synspunkt 18.9.). Det hele ser ellers ret fredsommeligt og lækkert progressivt ud. Det ligner noget til gavn for folkeskolens elever. Men en gennemlæsning af indlægget viser tydeligt, at skinnet bedrager.

Skolevæsen 20. september 2006 22:00

Man har længe beklaget og derfor længe anset det som en beklagelig kendsgerning, at skolebørn som flest, trods folkeskolens allerede for længst intensiverede indsats herimod, stadig ikke har nogen fastlagt forestilling om deres egen fremtidige uddannelses- og erhvervsbane og dermed heller ikke om deres videre uddannelsesforløb. Debatten om dette emne har derfor indeholdt krav til folkeskolen om at gøre endnu mere for at råde bod på denne fremtidsusikkerhed for et meste af hensyn til et hurtigere og mere sikkert uddannelsesforløb. Ikke desto mindre synes den pædagogiske forskning, som den beskrives af Maria Madsen, åbenbart helt ude af trit med virkeligheden, at bevæge sig ind på et område, hvor man vil prøve at tilrettelægge skolens undervisende arbejde ud fra en sådan fast forestilling hos børn om, hvad de forventer sig af fremtiden. Maria Madsen refererer i den anledning fra en rapport udfærdiget på grundlag af forskning i matematikundervisningen i folkeskolen en slags pædagogisk nybrud, der går ud på, at man vil basere undervisningen i folkeskolen på den motivationsfaktor, som man mener skulle grundes på elevernes forestillinger, håb og drømme om deres fremtid. Det er noget med, at hvis man lader elevernes fremtidsdrømme danne grundlaget for, hvad skolen skal undervise eleven i, så vil elevens motivation være helt i top. Og det lyder jo så tilforladeligt, at man kan undre sig over, at man ikke har fundet på sådan noget for længst. Men det må alligevel være at håbe, at man ikke giver sig i lag med at formulere målsætninger for en skoleuddannelse på noget så flagrende flygtigt og ustadigt som børns forestillinger og drømme om deres egen fremtid. Egentlig bør man vel betragte fremtidsdrømmenes uafbrudt varierende retninger som et positivt træk ved børns udvikling. Men som basis for udformningen af målsætninger for hver enkelt elevs undervisning bør den slags naturligvis være uanvendelige. Langt snarere bør man i skolens undervisning præsentere børnene for et bredt udsnit af en stribe forud fastlagte forskellige grundlæggende fags indhold i udpluk tilpasset niveauet for en børneskole. Disse fag skal eleverne så med skolens hjælp tilegne sig uden hensyn til, om fagenes indhold matcher med nogle tilfældige fremtidsdrømme, hvilket man erfaringsmæssigt nok kan gøre med bibeholdelse af forskellige indlæringsfremmende motivationsfaktorer. Fordelen ved denne i øvrigt meget traditionelle fremgangsmåde er, at eleverne skal tilegne sig en passende faglig baggrund for en mere realistisk virkelighedsnær fremtidsforestilling Man bør altså ikke bygge undervisningen af hver enkelt elev op på nogle mere eller mindre fantasifulde fremtidsdrømme, der har det med at blafre for vinden. Man bør i stedet for via en faglig vidensformidlende undervisning bibringe eleverne et fagligt og derfor sagligt grundlag for planlægningen af deres fremtid. ”Hvad gør man (i skolen) for at fastholde elevernes intentioner for fremtiden”, er Maria Madsen nødt til at spørge. Og det er hun, for der er jo ikke meget ved at omdanne fremtidsforestillinger til undervisningsmål, hvis disse fremtidsforestillinger hele tiden ændrer sig, som vinden blæser. Og det gør de jo, heldigvis. Spørgsmålet afslører med al tydelighed, at det beskrevne pædagogiske nybrud i virkeligheden ender med at blive til noget, der minder om en fastlåsende hjernevaskende manipulation, som ingen elev i et frit lands folkeskole kan være tjent med at blive udsat for. Skolen bør selvfølgelig i respekt for børnenes personlige udvikling, der altså har det med i al frihed at sigte i mange retninger i hurtige skift, ikke gøre noget som helst for at fastholde, hvad rapporten kalder for børnenes ”intentioner for fremtiden”. Ganske enkelt fordi sådanne intentioner ikke bør fastholdes. Det betyder naturligvis ikke, at eleverne ikke i undervisningsmæssig øjemed kan beskæftige sig med deres fremtid og lægge planer herfor. Det betyder blot, at målsætningen for den enkelte elevs undervisning ikke bør opstilles på grundlag af fremtidsforestillinger, men derimod at fremtidsforestillingerne bør præges af elevernes vidensbaggrund, som opbygges af den faglige undervisning, som skolen bibringer eleverne uafhængigt af, hvad eleverne ellers tumler med af flygtige fremtidsdrømme.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...