Dorf

Det er sejt at være 15 og spille på harmonika

Der var vibrerende vellyd fra alle knapper på harmonikatræf

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dansegulvet bliver slidt flittigt. 31 skiftende harmonikagrupper og solister er på scenen til sammenlagt 13 timers uafbrudt spil. Foto: Carl Th. Poulsen

VENDSYSSEL:Tidligere syntes 15-årige Meiken Pedersens kammerater det var underligt, at hun hellere ville spille harmonika end håndbold og fodbold. - Men nu synes de, det er sejt, og beder mig tit om at tage min harmonika med, siger hun, og svinger med et snuptag stropperne til sin nyerhvervede harmonika i Bugatti-klassen på plads. Den nette sum af 100.000 kr. har hendes italienske Bugari kostet. Prisen giver toner fra trækinstrumentet, der i vellyd langt overstiger de instrumenter, den 15-årige hidtil har haft i hænderne. Til træf i Skagen Meiken Pedersen fra Dorf ved Dronninglund begyndte at spille allerede som seksårig og har fået undervisning siden 3. klasse. Hun spiller desuden med i Smedene fra Brønderslev og var en af de yngste deltagere i årets Harmonikatræf i Skagen i weekenden. - Der kommer stadig flere unge med, fortæller formanden for træffets arrangør, Harmonikaklubben Havskum i Skagen, Jan Mose. Hans egen søn på 14 år, Rasmus Mose, der ligesom Meiken Pedersen er tredje generation i en familie af harmonikaspillere, var yngste deltager på harmonikatræffets scene, ældste var 90. 18. år i træk I alt 250 harmonika-freaks fra Danmark, Norge og Sverige var stimlet sammen til træffet i Skagen Kultur- og Fritidscenter og trak yderligere 400-500 med hang til harmonikaspillets lystige toner og en sving-om med sig. - Det er 18. år i træk, vi formår at samle til stort træf, der altid holdes den første weekend i april, fortæller Jan Mose. I år var 31 orkestre på scenen i løbet af lørdagen, heriblandt fire fra Sverige og to fra Norge. - Vi begyndte allerede fredag aften uden publikum, og nogen lagde først instrumenterne fra sig kl. fire om natten, siger Jan Mose. Totaloplevelse Det er netop totaloplevelsen, der gør det sjovt at være med, synes Meiken Pedersen. Mange af harmonikatræffets deltagere er installeret uden for hallen i en veritabel campingvogn-by, så der kan hygges intenst sammen med de ligesindede. Således også Meiken og hendes forældre. Her og der i kultur- og fritidscentrets kroge finder spillerne sammen i små grupper og nye sammenhænge både med og uden deres instrumenter. Inde i den fyldte hal går det slag i slag med Livet i Finnskogan, Ålefiskerens Vals, Jeg er sigøjner, og hvad nu alle de gode, gamle folkemelodier hedder.