Det er simpelt hen for dårligt

Musik 1. juni 2005 06:00
MUSIKLIVET: Med beklagelse læser jeg i NORDJYSKE mandag den 30. maj, at Sæby Handelsstandsforening, selvom Sæbygarden har eksisteret i 50 år, ikke skal spille påStore Torv iSæby i sommer. Det er simpelthen for dårligt. Vi har i byen hele tre velspillende orkestre -Sæbygarden, Musikkorps Sæby og Sæby Big Band. Det kan da ikke passe, at disse orkestre ikke skal spille til glæde for byens borgere og turister - i stedet for den musik - læs:støj - som Handelsstandsforeningen byder på. Jeg har talt med flere forretningsdrivende omkring Store Torv, der beklager sig over den støj, som de nuværende aktører frembringer.Det er ligefrem således, at flere er nødsaget til at holde døren til forretningerne lukkede, da man ellers ikke kan føre en samtale med kunderne på grund af støj. Jeg vil opfordre Handelsstandsforeningen til at tage torve-musikken op til revision - og skifte den nuværende underholdning med noget bedre, som vore egne orkestre kan levere. Det kan måske ikke ske i sommer, men i så fald til næste år, således at vi borgere og vore turister kan lægge øre til noget bedre end den støj, der så at sige hver lørdag kan høres på torvet og i de omliggende gader. Som det er nu, er det simpelthen for dårligt.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...