Det er simpelthen lyden der fascinerer

Stars ‘n Stripes Car Club fejrer 15 års jubilæum med stor fest lørdag

BINDSLEV:-Lyden, lyder det fra flere sider som svar på spørgsmålet om, hvad det er ved store amerikanske biler, der fascinerer. Dunkene. Man skal kunne høre motorens puls. Det er det, det drejer sig om. Noget af det samme som den kærlighed Harley-folket nærer for deres skinnende maskiner - deres dunk kan erfaringsmæssigt høres vidt omkring. I 15 år har otte Bindslev-gutter holdt sammen i Stars ‘n Stripes - den lokale klub for ejere af amerikanerbiler. Der har indimellem været flere. En overgang var der 22 medlemmer.Men mange af dem kom ”udefra”.Det er den hårde lokale kerne, der holder ved. Og på fredag fejrer de altså 15 års jubilæum med en stor fest i klubbens lokaler. En fest med live rock’a’billy-blues musik. Ligtning Moe spiller, og det lokale allround band Mojo følger op. Jo at være bidt af amerikanerbiler er ikke kun lak, crom og dunkende motore samt langsom stille og duvende cruisen op og ned ad gader - blærerøvskørsel som et medlem udtrykker det selverkendende. Nej, det er også Coca Cola, rock og blues musik. The american way of life. Af de otte amerikanerbiler, der i øjeblikket er tilknyttet klubben har tre været med fra starten. Der er ret stor alderspredning. Ældste model er en Chevrolet fra 1939, mens nyeste er en fra 1970, som ovenikøbet er udstyret, så den kan køre Drag-race. De seje veteraner mødes hver tirsdag i klubbens lokaler.Desunden er de her ofte i week-enderne i sommerhalvåret. Hvert år i forbindelse med Harmonikatræffet i juli holder klubben Åbent Hus. Men på lørdag holder Stars ’n Stripes Car Club, Vesterbro 4B i Bindslev 15 års fødeseldagsfest. Og der bliver med garanti drøn på. Også selvom de hvalpe, der startede i sin tid for en dels vedkommende er blevet nogle lidt tunge og satte familiefædre i mellemtiden.