Gymnasiale uddannelser

- Det er statens skyld

De seneste par uger har en hed debat om gymnasierne kørt i det nordjyske, og det hele er udløst af et lille stykke papir – et girokort.

Det lyder på 500 kroner og skal betales af alle, der går i gymnasiet efter sommerferien. I forvejen skal de eleverne selv betale undervisningsmidler for 1500 kroner, og de ekstra penge – den såkaldte kopiafgift - skal dække de udgifter, gymnasiernes har, når lærerne kopierer undervisningsmateriale til eleverne. Girokortet har været svær at forklare eleverne, siger formanden for Nordjyllands Amts undervisnings- og kulturudvalg, Gunhild Bach Nielsen (R). - Men der er primært to grunde. For det første har vi et skattestop, hvor regeringen har prioriteret, at der skal flere penge i borgernes lommer på bekostning af offentlige opgaver. I amtet har vi desuden at gøre med sundhedsvæsenet, og det er fra statens side bestemt, at det område skal stige. For eksempel skal folk på venteliste kunne komme til inden for to måneder, og det koster penge. Så er vi nødt til at spare andre steder, siger Gunhild Bach Nielsen. Sparer på rengøring Faktisk er gymnasiernes budgetter vokset til 2004, men det er samme er både elevtallet og lønudgifterne. - Vi har holdt fast i, at der ikke må være mere end 28 elever i hver klasse, og kommer der flere elever, kommer der også flere penge, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende, at det er nok til, at kvaliteten følger med. De 500 kroner er en prioritering fra vores side, for vi har allerede skåret ned mange andre steder, forklarer udvalgsformanden. Der bliver også sparet på for eksempel rengøringen, og hvis ikke eleverne betaler de 500 kroner, vil gymnasierne få et stort hul i budgettet. På Støvring Gymnasium skal girokortene dække 20 procent af gymnasiets udgifter til bøger og kopier. Det omdiskuterede girokort betegner gymnasiets fællestillidsmand, Finn Andersen, som "ikke verdens bedste løsning" – slet ikke, når det konservative udvalgsmedlem Anders Stenild allerede har truet med, at girokortet fra 2005 kommer til at lyde på 1000 kroner. - Jeg tror, at lærergruppen generelt har en forståelse for, at der skal spares. Men det er også et spørgsmål om principper, for jeg mener, at det bør være gratis at gå i skole i Danmark, og de 500 kroner er et skråplan. Hvis det bliver endnu dyrere, er der familier – især hvis de har flere børn i gymnasiealderen – der kan få svært ved at have råd til at sende deres børn i gymnasiet. Og hvis det bare drejer sig om to til tre stykker, er det allerede for mange, siger Finn Andersen.