Det er svært at give helt slip

Kom i gang i god tid, lyder rådet fra en smedemester i Svenstrup. Han har overladt styrepinden til sønnike, men kan ikke holde sig helt i baggrunden

SVENSTRUP:Han kan ikke holde sig helt væk. Godt nok har han ladet nøglen til smedeforretningen gå videre til sin søn. Men et livsværk er ikke noget, som man bare vender ryggen. Derfor kommer Kjeld Thomsen stadig jævnligt i Hagerup Smede i Svenstrup. Hvis der nu lige er noget, der skal køres. Så giver han gerne en hånd med, selv om generationsskiftet i Svenstrup egentlig er vel overstået. - Det er svært at give helt slip. Men jeg er blevet bedre til ikke at blande mig. Jeg kan have lyst til det, men for det meste lytter jeg bare nu, fortæller 64-årige Kjeld Thomsen, der dog af alle er bedre kendt som Kjeld Hagerup. For et par år siden valgte han at trække sig tilbage og lade junior - som han siger - komme ind på scenen. Det var på tide at lade nye kræfter komme til. - Men det er ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden. Det er man nødt til at indse. Vi begyndte faktisk på forberedelserne for ti år siden, fortæller Kjeld Thomsen, der i sin tid selv stablede smedeforretningen på benene. Helt naturligt Hans søn Jan er i dag 39 år, og selv om det altid har ligget i kortene, at han skulle overtage forretningen, så er det ikke noget, som Kjeld Thomsen har taget 100 procent for givet. Det er nu alligevel faldet naturligt, fordi sønnen hele sit liv har gået i smeden og også har været i lære der. Derfor har Kjeld Thomsen forberedt generationsskiftet ved løbende at overføre anparter og aktier til Jan Thomsen over en årrække. Desuden skulle han køres i stilling som leder over en længere periode af hensyn til fabrikkens ansatte. - Jeg har gået op og ned ad mine ansatte så længe, at hvis jeg pludseligt ikke var der, så ville de jo dårligt nok selv tro, de kunne gå. Derfor var det vigtigt, at jeg ikke bare forsvandt fra den ene dag til den anden, siger Kjeld Thomsen. En samler Det har han absolut heller ikke gjort. Men i starten kunne der opstå tvivl om, hvem der havde dirigentklokken. Tidligere kunder kunne finde på at henvende sig til Kjeld Thomsen, og af og til havde han temmelig svært ved at glemme lederrollen. - Så blev jeg kaldt ind på kontoret af Jan, der spurgte, om det var mig eller ham, der bestemte. Så måtte jeg give efter. For det går jo ikke, at jeg render og blander mig, og jeg har heller ikke nogen idéer om, at han skal være ligesom mig. Vi er forskellige, og sådan skal det være, siger Kjeld Thomsen. For eksempel betegner han sig selv som lidt af en samler, der godt kan få opbygget et mindre lager af forskelligt ragelse. Hans søn er derimod bedre til at sige, når der er noget, som han absolut ikke kan bruge. - Han skal gøre sig sine egne erfaringer, selv om jeg som far gerne vil beskytte ham mod for mange drag over nakken. Men dem tror jeg nu heller ikke, han får for mange af, for han er knalddygtig og har mange nye spændende ideer med sig, fortæller Kjeld Thomsen. Han er ikke sikker på, at han ville have ladet firmaet køre videre, hvis ikke næste led i familien havde stået på spring. Så havde det umiddelbart været mere nærliggende at dreje nøglen i låsen for sidste gang. - Så ville jeg have trappet virksomheden ned. Både arbejdsmæssigt og økonomisk, og derefter kunne jeg have lukket ned stille og roligt, når jeg ikke kunne længere, siger Kjeld Thomsen. I dag er han glad for, at han er helt tryg ved driften af firmaet. - Det er så rart bare at kunne sige: "nu går jeg", og så køre hjem med ro i kroppen, fortæller den gamle smedemester.