EMNER

Det er tid til beklagelse

Næsten et halvt år efter den erklærede sejr over en af verdens værste diktatorer, Iraks Saddam Hussein - som det endnu ikke er lykkedes at opspore - vokser selve militæraktionen i Irak til et stadig større problem for de såkaldte koalitionsstyrker med USA og England forrest. Både konkret på stedet og politisk. For mens store dele af det øvrige FN har umådeligt svært ved at overbevise USA om, at FN er nødt til at komme i gang med at spille en større og langt mere aktiv rolle i oprydningen og demokratiserings-processen i Irak, siver den lokale opbakning til den vel nok næstmest aktive i militæraktionen, den britiske premierminister Tony Blair. Ikke mindst efter skandalen med våbeneksperten David Kellys selvmord i juli og Blairs stærkt omdiskuterede spindoktor, Alistair Campbells afgang viger premierministerens popularitet forståeligt nok i meningsmålingerne. I juni var 52 procent af briterne utilfredse med landets førstemand. I april var det 42 procent. Og også i Danmark bliver selve krigshandlingerne i Irak brugt som indenrigspolitisk skyts mod VK-regeringen og først og fremmest statsminister Anders Fogh Rasmussen. Senest har Socialdemokratiet svinget sig op til at mene, at statsministeren "bør beklage, at han brugte argumentet om masseødelæggelsesvåbnene, når det nu viser sig ikke at holde vand", sådan som det bliver udtrykt af udenrigsordfører Jeppe Kofod, som udtaler sig på baggrund af en endnu ikke offenliggjort rapport fra CIA, som er nået frem til, at grundlaget for krigen ikke har været i orden. Vel nok i et forsøg på at redde æren, har den britiske udenrigsminister Jack Straw udtalt, at "selv om våbeneksperterne ikke har fundet masseødelæggelsesvåben, så er det ikke ensbetydende med, at de ikke er der". Samme lidt tynde argument kan Danmarks statsminister naturligvis også bruge. Men han kan også påpege, at masseødelæggelsesvåben jo altså kun var ét af flere argumenter for at fjerne Saddam Hussein. Skal der endelig beklages noget, er det, at Danmark - sammen med USA og England - valgte at rykke ud uden et ordentligt, bredt funderet grundlag i form af et FN-mandat.