- Det er umenneskeligt

Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (Ø) beder begge integrationsministeren gå ind i sagen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Clausen (Ø) - meget ubehageligt forløb.

Folketingsmedlemmerne Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (Ø) beder nu integrationsminister Birthe Rønn Hornbech gå ind i sagen om udvisningen af Ramiz Cuturic. - Der er al mulig grund til, at ministeren skrider ind og beder om en ny sagsbehandling. Ramiz er igen i lægeordineret insulinbehandling, og set ud fra en samlet vurdering, er det en umenneskelig og uanstændig behandling at skille ægtefolk af på den måde. Vi er vel ikke kommet så langt ud i vores menneskesyn, at vi udviser en ægtefælle uden forsørgelse og bopæl i hjemlandet, hvor han kun har ganske lidt familie. Bliver han udvist, er han tvunget til at leve på nas, da han ikke er berettiget til nogen forsørgelse og dermed ikke har mulighed for at købe den livsnødvendige medicin, som der ikke ydes tilskud til i Montenegro, siger Bjarne Laustsen. Han har skrevet til Birthe Rønn Hornbech og bedt hende stoppe udvisningen, til sagen er genoptaget. Per Clausen finder forløbet ubehageligt: - I en lang periode opfylder Ramiz jo betingelserne for humanitært ophold, da han er i insulinkrævende behandling, men i hele den periode trækker myndighederne sagen. Da hans sukkersyge kommer under kontrol, går det pludselig hurtigt med et afslag. Det synes jeg, er meget ubehageligt, siger Per Clausen, der også beder integrationsministeren gå ind i sagen.