EMNER

- Det er vigtigt at leve drømmene ud

Jens Fjendbo Jensen synes, at det er et spændende job at være præst

BRØNDERSLEV:"Carpe Diem" (latinsk "grib dagen"), være nærværende i øjeblikket, fornemme evighedens dimension ind i øjeblikket. - Det er noget af det, jeg forsøger at leve efter. Det er vel også det, evangeliet forkynder du skal. Ordene kommer fra sogneporæst Jens Fjendbo Jensen, Brønderslev, der lørdag fylder 60 år. - Uanset om man er 15, 30, 60 eller 90 år, er det utroligt vigtigt "at være der, hvor du er", også selv om vi har mødt modgang. Hver alder har sin charme. - Det handler om at se mulighederne og glæderne, hver dag, og ikke tro, at livet først begynder, når du har nået det og det. - Så kan det nemt blive for sent at leve. Sig det, du mener, og forsøg at leve dine drømme ud. Vore bekymringer, vore sorger og vore kriser skal vi vove at dele med vore nærmeste, så er grunden lagt til at komme videre i et godt spor. Som også glæderne skal deles, for så bliver man ddobbelt glad. Livet lige nu - At have nogle årtiers livserfaring og livserindring fra tiden, der er gået, er vigtigt. Og at have håbet om nogle årtier at leve i endnu, og ikke mindst her opleve glæden ved at følge mine nærmeste - hustru, børn og børnebørn, og at have endnu nogle erhvervsaktive år som præst her i pastoratet, og gøre noget sammen med nogle i min fritid. Tiden, der er gået Om tiden, der er gået, fortæller Jens Fjendbo Jensen, at han har haft en god og tryg barndom på landet i 1950'erne, netop da det gamle bondesamfund med heste og få maskiner blev afløst af traktorer og mange maskiner og få ansatte i landbruget. - Det var dengang, vandringen fra land til by skete. Der var små fabrikker, også ude på landet. Og det var her, der skete omvæltninger i livs- og omgangsformer. - Jeg har således på min egen krop erfaret de sidste rester af det gamle bondesamfund, og jeg har fulgt den store omvæltning, der er sket. Jens Fjendbo Jensen er opvokset i Spøttrup i Salling på en gård, hvor vi var fem børn, og der var på gården to karle og en pige - og en bedstemor på aftægt. - Og ofte kom kin anden bedstemor cyklende for at hjælpe med at stoppe strømper og andet praktisk, og ofte var der også daglejere. En storfamilie - Derfor var vi ofte 12 til hverdag om middagsordet, og derfor er jeg faktisk vokset op i noget så gammeldags eller så moderne som en storfamilie, hvor det var fællesskabets normer, der var gældende, for at vi alle kunne være der. - De første fem år gik jeg kun i skole hver anden dag. Vi havde én lærer, og i den store klasse, hvor fire årgange var samlet (4.-7. årgang), var vi 45 elever. - Min far var meget samfundsinteresseret, og han var med i en masse. Præstegerningen At være præst er et utroligt spændende arbejde, hvor man får brug for alt, hvad man har i sig af viden og erfaring og medmenneskelig indlevelsesevne, og også ofte at føle ikke at slå til. - I hvert fald ikke at kunne give svar på det, man bliver spurgt om. Men det er jo ikke alt, der sker, der kan gives et svar på, børn og unges alt for tidlige død for eksempel. - At være præst er at komme tæt på mange mennesker i forbindelse med kirkelige handlinger. Ikke mindst i forbindelse med begravelse. Man bliver vist en uhyre stor tillid, og rutine bliver det aldrig. Men selvfølgelig hjælper erfaringen - og også ens personlige livserfaring og bagage. - Det er dejligt at arbejde med konfirmander. Ofte er de mig til stor inspiration, meget mere end de selv ved. Jens Fjendbo Jensen fortæller, at han som ung præst var meget optaget af nytænkning og af at gøre tingene anderledes. Jeg har lavet rockgudstjenester og meget andet spændende, især i mine helt unge år på Fyn. Det er der også brug for. Men jo ældre, jeg bliver, jo væsentligere finder jeg betydningen af at være forberedt for at kunne holde en god prædiken, og at være velforberedt til konfirmandtimerne. - Jeg bruger meget tid på at forberede mig, og synes ikke, at det bliver lettere at prædike, selv om jeg har mange års erfaring. -Som præst bruger man sig selv meget i sit arbejde, og tryghed på hjemmefrontenb er af afgørende betydning. - Jeg har tre vidunderlige børn, Hanne, lærerstuderende, der bor i Århus, Ole, der er civilingeniør i København, og Andersen, der er arkitektstuderende i København. Dagen fejres under helt private former.