Det etiske helt op til den enkelte?

PRÆSTER:Jeg undrer mig ganske, når jeg (28.4.) læser et debatindlæg fra apotekeren i Fjerritslev. Han skriver blandt andet: ”I den danske folkekirke har vi præster og biskopper [...] der via deres job udtaler sig med en vægt om etiske og politiske spørgsmål, som de ikke har forstand på.” samt ”Det etiske er op til den enkelte ...” Tja, man skal da høre meget! Præster har ikke forstand på etiske spørgsmål ... Svarer det ikke lidt til at hævde, at farmaceuter ikke har forstand på medicinske spørgsmål? Det teologiske studium er formodentlig blandt de uddannelser i vort land, hvor man mest intenst beskæftiger sig med og studere etik og etiske spørgsmål. Og påstanden om, at det etiske er op til den enkelte: Mon apotekeren har tænkt konsekvensen af sit udsagn til ende? Hvis det etiske er op til den enkelte, hvordan skal vi så bedømme, hvad der er etiske rigtigt og forkert. Når målestokken er det enkelte menneskes vurdering, bliver bedømmelsen jo ganske subjektiv og arbitrær, i retning af, at det rigtige og det gode er det, som jeg mener er det rigtige og det gode - uanset hvad mit medmenneske måtte mene. Og det er hverken en apoteker i Fjerritslev eller nogen anden tjent med. Men da jeg selv hører til standen... jeg er præst i det, som apotekeren betegner som ”sekteriske bevægelser”, nemlig frikirken ”Det Danske Missionsforbund”... udtaler jeg mig næppe med den helt store vægt - efter apotekerens vurdering, forstås!