Det får konsekvenser

Sundhedsadministrative medarbejdere (lægesekretærer) har ikke samme politiske bevågenhed som sundhedsfagligt personale - det må vi leve med.

Men når jeg igen og igen i spareudspil finder min faggruppe nævnt, så bliver jeg virkelig i tvivl om, politikere og embedsmænd egentlig ved, hvad lægesekretærer laver. Aktiviteten stiger på sygehusene, det er politisk besluttet, og dermed også de afledte opgaver som lægesekretærer tager sig af. Der bliver flere og flere registreringer, der går flere og flere patienter gennem sygehuset, der produceres mere og mere, alt sammen noget der skal dokumenteres, så sygehusene kan få den korrekte afregning. Flere og flere patienter kommer på sygehuset ambulant, de skal have tider, skal modtages, der skal efter hver behandling skrives om denne og sendes besked til egen læge, sendes henvisninger m.m., alt sammen noget som lægesekretærerne udfører. I sparekataloget står nævnt, at nogen af de opgaver, som lægesekretærerne udfører i dag kan flyttes til andre personalegrupper, men ligger der en besparelse i det? Hvis læger og sygeplejersker skal til at lave sundhedsadministrative opgaver, så går tiden fra patienterne. Lægesekretærerne sørger for, at både læger og sygeplejersker bliver aflastet for administrative opgaver, men det bliver jo vanskeligt, hvis der skal skæres ned på faggruppen. Hvis ikke der er opgaver nok til lægesekretærerne, skal man selvfølgelig se på det problem og tilrette antallet, men i dag er der flere opgaver end der er hænder til at løse dem, hvorfor forslaget for mig lyder helt absurd. Så til slut er der kun at sige, at en besparelse på 10 millioner kr. på sygehusenes lægesekretærer vil få mærkbare konsekvenser både for patienter, for servicemål, for det sundhedsfaglige personale og ikke mindst for de tilbageværende lægesekretærer.