Det falske tilbud til Tyrkiet

En 'plan B' i stedet for tyrkisk EU-medlemskab er en fis i en hornlygte, siger tidligere EU-topembedsmand

KØBENHAVN:- Er det okay, hvis du får din gamle sweater i julegave? Nogenlunde så fristende lyder forslaget til Tyrkiet, som en håndfuld EU-ledere har med til topmøde i Bruxelles i morgen, deriblandt vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Mere præcist foreslår de skeptiske lande med Frankrig, Østrig og de tyske kristdemokrater i spidsen, at EU udformer en 'plan B' om tættere tilknytning mellem Tyrkiet og EU, hvis de kommende forhandlinger om medlemskab som forventet skulle gå i vasken. Et privilegeret partnerskab kaldes det fint. Men den glittede indpakning kan ikke skjule, at pakken er tom, mener den tidligere topembedsmand i EU-Kommissionen, Steffen Smidt, som har været involveret i de tidligere udvidelser. Tyrkerne har nemlig allerede så tætte relationer til EU, at det eneste, der skiller dem fra klubben, er - selve medlemskabet. De er med i EU's toldunion, de får betydelig økonomisk støtte, og de har mulighed for at deltage i EU's forsvarssamarbejde. - Så et tilbud om et privilegeret partnerskab er efter tyrkisk opfattelse en fis i en hornlygte, for de vil ikke kunne se forskellen fra i dag, siger Steffen Smidt. Tyrkerne selv har logisk nok protesteret kraftigt mod ideen, som de opfatter som et forsøg på at snøre dem fra medlemskab. Også Tysklands kansler Schröder og Englands Tony Blair modsætter sig ideen. Signalpolitik I går havde Anders Fogh Rasmussen også svært ved at præcisere, hvad alternativet skulle være - udover et godt signal til tyrkerne. - Der er fornuft i at sige, at vi fortsat vil sikre en tæt relation mellem Tyrkiet og EU, hvis forhandlingerne med Tyrkiet ender resultatløst. Hvis man kan udtrykke det på en eller anden måde, synes jeg det ville være positivt for at signalere, at vi ikke vender dem ryggen, sagde han. Trods de positive ord har Danmark reelt sluttet sig til den mest Tyrkiet-skeptiske del af EU-landene, som hellere vil åbne alle vinduer på klem, hvis det kan forhindre, at Tyrkiet bliver lukket ind ad hoveddøren. Ligesom de øvrige skeptiske EU-ledere har Fogh travlt med at understrege, at selvom Tyrkiet skulle få en dato for forhandlingsstart på topmødet, er det langt fra ensbetydende med, at det ender med et medlemskab. Meget kan gå galt undervejs. Men trods det politiske slør er endemålet medlemskab, siger Steffen Smidt. - Når man sætter sig om forhandlingsbordet, vil det være for at forhandle om medlemskab, andet giver ikke mening, siger han. Steffen Smidt føler sig overbevist om, at Tyrkiet ender med at få sin forhandlingsdato og på længere sigt sit medlemskab. Det er trods alt ikke set før i EU's historie, at optagelsesforhandlinger endte med andet. Kun i tilfældet Norge, men det var selvvalgt. Men det bliver svært for Tyrkiet. I modsætning til tidligere udvidelser skal tyrkerne ikke bare bevise, at de kan gennemføre reformer. De skal også bevise, at reformerne virker i praksis, før de bliver lukket ind. Desuden foreslog EU-Kommissionen i oktober permanente begrænsninger af arbejdskraftens frie bevægelighed. - Kommissionen gik længere i sin rolle end tidligere, helt klart for at det skal blive lettere på topmødet at nå til enighed om de vanskelige punkter, siger Steffen Smidt. De permanente begrænsninger er allerede blevet voldsomt kritiserede af Tyrkiet og visse EU-lande og vil helt sikkert blive et gloende emne på topmødet. Marlene Wind, lektor i statskundskab på Københavns Universitet, finder det dybt betænkeligt, hvis Tyrkiet bliver underlagt permanente begrænsninger. - Jeg tror ikke, det er holdbart i længden at lade dem være medlem på andre betingelser end os. Det går imod selve den europæiske idé, at alle er lige og skal behandles ens. Enten må man sige ja og tage dem med fuldt ud eller sige: Nej, det kan vi ikke rumme.