Det fortællende maleri

Efter flere årtier med det abstrakte maleri i førertrøjen både nationalt og internationalt, er der dukket nye toner op.

Toner som altid har været der, men som nu er blevet mere synlige på kunstscenen. En af dem tilhører Cathrine Raben Davidsen (f. 1972). Et lovende talent, som synes at forene flere hundrede års malertraditioner i sine malerier. Hun tilhører en gruppe af samtidsmalere, herunder Kathrine Ærtebjerg og John Kørner, som arbejder med det fortællende maleri. Mit første møde med Cathrine Raben Davidsens malerier ligger flere år tilbage. Jeg gik forbi Gallerie Provence, da det lå i Nørregade i Aalborg, og så ind ad vinduet et af hendes særprægede kvindeportrætter. Siden har jeg fulgt hendes løbebane med særlig interesse. Cathrine Raben Davidsen indledte sin kunstneriske karriere, med et ophold i Firenze på Instituto d`Arte Lorenzo di Medici, hvor hun det første år ikke gjorde andet end at tegne efter model og stilleben. Det var også her, hun stiftede bekendtskab med Sandro Botticellis malerier. De har været en stor inspirationskilde for hende, især La Primavera (Forår) fra 1482, en fortolkning af en myte fra den græske mytologi, som har inspireret en række kunstnere op igennem tiden. Blandt andet den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Myten beskriver en kvindes forvandling fra Chloris til Flora. Nymfen Chloris blev voldtaget af vestenvindens gud Zefyr, som herefter forvandlede hende til blomsternes gudinde Flora, og der faldt fra nu af blomster fra hendes mund, når hun talte. Inspiration, som blandt andet førte til Cathrine Raben Davidsens malerier ”The Flourishing One” og ”Custome of a Bride” begge fra 2004. Senere vendte Cathrine Raben Davidsen blikket mod Holland, hvor hun blev optaget på De Vrije Academie voor Beeldende Kunst i Den Haag og gik i to år. Herefter rejste hun hjem til Danmark og blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun dimitterede i 2003. Det var også i 2003, hun havde sin første store separatudstilling på Horsens Kunstmuseum, som tidligt har haft øje for Cathrine Raben Davidsens talent. Udstillingen med titlen ”Pen Pencil Poison” blev en stor succes og gav anledning til, at Cathrine Raben Davidsen modtog Horsens Kunstmuseums Venners Kunstpris. Igen i 2008 havde hun en stor separatudstilling på Horsens Kunstmuseum med titlen ”White Ink”, hvor Cathrine Raben Davidsen endnu engang lader en umulig kærlighedshistorie fra antikken være omdrejningspunktet for hendes malerier. Fortællingen er hentet i Ovids Metamorfoser fra år 8 e.Kr. ”White Ink” henviser til det klæde, som Philomela væver for at fortælle sin dramatiske historie. Philomela er den ene i beretningen om to søstre. Den smukke lillesøster Philomela bliver voldtaget af storesøsteren Prochnes mand, Tereus, og da hun truer med at fortælle om hans forbrydelse, skærer han tungen af hende og spærrer hende inde. Til Prochne siger han dog, at hun er død. I fangenskab væver Philomela et klæde, hvor hun fortæller sin historie, som hun får smuglet ud til søsteren, som planlægger en forbrydelse mod sin mand. I et af Cathrine Raben Davidsens malerier ”Philomela”, inspireret af Ovids fortælling, ses en smuk, ung kvinde med et bange blik. Et menneske, som må antages at være nået ud til et af tilværelsens grænseområder, hvor hun skal genfinde sin identitet og integritet efter en voldtægt, begået af én fra hendes nærmeste familie. I nogen af Cathrine Raben Davidsens seneste værker, blandt andet en serie litografier fra 2009, har Virginia Woolf været inspiration. Værkerne har fået titlen ”Det hemmelige sprog” inspireret af det sprog, som Virginia Woolf opfinder til at tale med sin lille niece, Angelica, med. Et sprog som Cathrine Raben Davidsen sammenligner med kunstens sprog, som også er en slags hemmeligt sprog, dvs. et sprog som adskiller sig fra det verbale. Billedserien er samtidig en tolkning af den konkrete forfatters fremtoning, idet serien består af en række kvindeportrætter, som har elementer af Virginia Woolfs særkende. Det var også i 2009, at Cathrine Raben Davidsen havde separatudstilling hos Martin Asbæk Gallery med udstillingen ”Remote Control”, hvor Virginia Woolfs verdenskendte roman ”Bølgen” fra 1931 også spillede en rolle. Ligesom Cathrine Raben Davidsen er Virginia Woolf her optaget af menneskets mange forskellige stemmer og identiteter og rejser mellem drømme og virkelighed. Mennesker som altid er i bevægelse, på vej fra et sted til et andet. Mennesker i forvandling. MARIA STENSGÅRD POULSEN er cand. mag. i kunsthistorie og dansk, Aarhus Universitet 2009. Censor i billedkunst og dansk ved Lærer og Pædagoguddannelsen. Skribent ved North Art Magazine. Gift og mor til tre børn.