Det forurenede drikkevand i Hjørring

Forurening 20. marts 2007 05:00

VANDRENSNING: I julen læste jeg en artikel i et tidsskrift (Aktuel Naturvidenskab), redigeret af dekan ved Århus Universitets naturvidenskabelige fakultet, om en biologisk, bakteriologisk form for rensning af bl.a. pesticidforurenet drikkevand, såkaldt bam-vand. En ”grøn” form for rensning og langt billigere end andre former for rensning - og dansk forskning. Jeg viste artiklen ved en lejlighed til Søren Risager, byrådsmedlem. Han fandt artiklen så interessant, k at han fik den med og videreformidlede den til teknisk udvalg. Forskningen omkring denne rensningsmetode, der er ufarlig for mennesker og skånsom mod miljøet, er så langt fremme, at der er forskellige kommuner rundt om i landet, der afprøver rensning af drikkevand efter ovennævnte metode. Hvorfor har Hjørring Kommune ikke deltaget i dette pilotprojekt, når rensning af drikkevandet er så påkrævet? Alle relevante informationskilder og al forskningsmateriale er vel blevet undersøgt grundigt i den forudgående periode. Hvorfor vælger man et dyrt program, når et billigere og lige så godt er på trapperne? Jeg synes, at man gang på gang læser, at kommunen fattes penge, så grib muligheden for noget godt og billigt. Det vil måske være relevant at tage på studietur til forskningscentret?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...