Det frie energimarked kun frit for de stærke

Frede Hvelplund, professor og nybagt dr. techn., kritiserer politikerne for ikke at indrette systemet til nye energiteknologier

AALBORG:Sammenhængen er hjemløs! Bag konstateringen står Frede Hvelplund, 60 år, professor på Aalborg universitet og siden fredag dr. techn. Det sidste på baggrund af sit forsvar af afhandlingen "Erkendelse og Forandring" med udspring i energisektorens udvikling fra 1974 til 2001. - Helheden er der ikke længere nogen, der tager sig af. Siden 2001 er det blevet endnu mere udtalt. Politikerne har overladt udviklingen til markedskræfterne og dermed de stærkeste aktører. Fornyelsen har fået stadig ringere vilkår, siger Frede Hvelplund, som kritiserer politikerne for at slippe tøjlerne i stadig højere grad. Overflødigt kraftværk Som eksempel på, hvad der sker når det politiske system lader stærke aktører sætte dagsordenen peger Frede Hvelplund på forløbet forud for, at der i 90'erne blev opført en ny kraftværksblok på Nordjyllandsværket. I første omgang lykkedes det Frede Hvelplund og andre at få udskudt projektet ved at stille spørgsmål ved behovet for ny kraftværkskapacitet baseret på kul, men anden halvleg gik til bygherren Elsam og et par senere blev å Nordjyllandsværket. Anden halvleg gik dog til bygherren, Elsam, og den 4,7 milliard kroner dyre blok blev et par år senere sat i drift. Siden har der været overkapacitet i den danske elforsyning. - Tilhængerne overdrev i deres prognoser udviklingen i elforbruget og undervurderede udbygningen med decentral kraftvarme og vindmøller. I år 2000 var der fem gange så meget kraftvarme, som det elværksdirektørerne i 1986 sagde var det maksimale potentiale. Det er et meget godt eksempel på, at ansatte i en branche har meget svært ved at tænke i sammenhænge og tænke nyt i det hele taget. Skridt til ny udvikling må altså tages andre steder, påpeger den nyudnævnte doktor. Savner politisk mod Og udpeger vindkraftsektoren og dens 20.000 arbejdspladser som en succeshistorie, der aldrig ville være blevet skrevet, hvis initiativet havde været overladt til de stærkeste. - Dansk Industri, Dansk Metal, elsektoren og andre var imod. Men den folkelige stemning var for, og i kraft at tilskud og en gunstig elafregning fik vindkraften alligevel en chance. Men det kræver, at man har politikere, der tør blande sig, siger Frede Hvelplund og udnævner Jens Bilgrav Nielsen, radikal energiminister i årene 1988-90, som en mand, der havde det nødvendige mod til at fremme vejen for vindkraften. Modsat en de senere på posten, den konservative partileder Bendt Bendtsen, der udover at være økonomi- og erhvervsminister også var energiminister frem til seneste valg. Stop for vindkraft - Bendt Bendtsen har udtalt, at der ikke er plads til videre udbygning af vindkraft, fordi der i forvejen er overkapacitet på det danske elmarked. Resultatet af den politiske holdning er, at der sidste år blev opstillet mere vindkraft i Luxemborg end i Danmark. Som på bare få år er faldet tilbage fra at være et af de førende lande inden for vedvarende energi til at ligge helt i bund, siger Hvelplund, der udpeger fjernelsen af diverse tilskudsordninger som hovedårsagen. - Nye teknologier skal kunne begynde på et "juniorhold", hvor de ikke skal konkurrere på lige fod med de "voksne". Derfor er det så utroligt vigtigt med offentlige tilskud. Ellers sker der intet på områder som bølgeenergi og biogas, fastslår han og begrunder det med, at de etablerede teknologier ikke er i stand til at tænke nyt. - Historien med Nordjyllandsværket viser det med al tydelighed. I stedet for at søge nye veje byggede man noget gammelt, som længe endnu vil stå i vejen for nye teknologier, siger Hvelplund og påpeger, at det ikke begrænser sig til kraftværkssektoren. Snæver nytænkning - Det gælder for alle brancher, at nytænkning sker inden for det snævre felt, man kender i forvejen. Det er ikke fremmende for ens jobmuligheder at foreslå initiativer, der rækker uden for det marked, ens egen organisation arbejder på. Vindkraftbranchen er meget dygtig til at udvikle bedre gearkasser og større vinger. Men ikke til at tænke i helheder. Branchen har således ikke taget et medansvar for at få vindkraften til at fungere i harmoni med elsystemet, siger Frede Hvelplund, som derfor udpeger dette til at være en opgave for den uafhængige forskning hjulpet på vej af det politiske system. - Problemet med overløbsel, strøm, der ikke er behov for, har fået lov til at stå på alt for længe. En del af løsningen kunne være af fremme brugen af varmepumper, som ville give mange af de husejere, der i dag køber sig fattig i olie til 8300 kroner for 1000 liter, en langt billigere varmeregning. Men det kræver, at man tænker i helheder, og ikke som det i stigende grad sker overlader det meste til markedskræfterne ud fra en idé om, at markedet kan løse alle problemer. Og ifølge Hvelplund er det ikke bare miljøet, man på den måde lader i stikken, det gælder også den private forbrugers økonomi. - Den forbrugerejede kraftværkssektor blev sat på aktier med den begrundelse, at man ønskede mere konkurrence på elmarkedet. Og hvad er der så sket. Fra at have nogle af Europas laveste elpriser er vi blevet trukket op på niveau med det øvrige Europa, siger Hvelplund, der tidligt i den proces advarede om, at det er den vej det ville gå. - Vi vil aldrig få et system med effektiv konkurrence med nogle få, store selskaber, der ejermæssigt er forbundet på kryds og tværs. På et tidspunkt bliver DONG, der ejer det meste af Elsam og Energi 2, sat til salg, og det kan meget vel blive til svenske Vattenfall, der i forvejen har sikret sig over en fjerdedel af de danske værker og de Elsam-ejede vindmøller. Og selv om Vattenfall kun skulle sikre sig en del af DONG vil man dermed få en indsigt, der kan bruges til at mindske konkurrencen, siger professoren. Risiko for kartel Han tvivler på, at myndighedernes kontrol kan hindre, at der opstår en kartellignende situation. - Selskaberne kan jo ganske enkelt lade være med at byde hinanden for hård konkurrence, fordi de ved, at det vil de samlet tabe på. Den slags er umulig at kontrollere, siger Frede Hvelplund, der dog peger på, at det værste ikke er sket endnu. - Det var dumt at sælge kraftværkerne, men det vil være langt værre, hvis elnettet også privatiseres. Det er sket i Østtyskland, hvor Vattenfall ejer distributionsnettet og derfor har været i stand til at give elprisen en ekstra tak opad. Og med det hidtidige forløb i erindring ser han en risiko for, at noget tilsvarende kan ske herhjemme. - Mange steder er elnettet ejet af kommunerne. Og kommunerne mangler penge. Så vel kan det ske. Men det vil være torskedumt.