Det går den forkerte vej

Islam 11. oktober 2006 06:00

DFU-SAG I sagen om den - har det vist sig - lidt for fugtige sommerfest i DFU, Dansk Folkepartis Ungdom, i august, går det beklageligvis kun én vej: Den forkerte. Senest har et stort flertal blandt medlemmerne af parlamentet i Iran besluttet sig for at kappe alt, hvad der måtte være af økonomiske bånd til Danmark som følge af videooptagelser af DFU-medlemmer, der konkurrerer om at lave den groveste og mest nedladende tegning af profeten Muhammed. Fra parlamentet lyder begrundelsen: ”Idet respektløshed over for profeten Muhammed ikke kan accepteres under nogen omstændighed, opfordrer vi til at afbryde alle økonomiske relationer med Danmark”. Og forude vender meldingen fra ugens fredagsbøn. Ikke for ingenting holder en lang række danske virksomheder med stærke interesser i udlandet lige for tiden vejret. Og heller ikke for ingenting har Udenrigsministeriet sat et større beredskab ind på at undgå en ny udenrigspolitisk krise som for otte måneder siden, da en lang stribe muslimske lande med meget voldsomme handlinger - først og fremmest afbrænding af ambassader og flag - protesterede imod de såkaldte Muhammed-tegninger. I første række har ambassadører fra muslimske lande været kaldt til orientering i Udenrigsministeriet, hvor der er blevet redegjort for statsminister Anders Fogh Rasmussens meget skarpe afstandtagen til tegningerne. Over for udlandet må det være meget vigtigt at understrege, at der kun på overfladen er en lighed mellem de verdensberømte Muhammed-tegninger og så DFU’s overrislede selskabsleg - de første har helt fra begyndelsen været ment til offentliggørelse, mens DFU-tegnerierne er foregået i en lukket kredsløb. Og langt, langt de færreste danske sommerfester - og måske specielt julefrokoster - egner sig vist til at blive offentliggjort i det helt store forum. Noget helt andet er, hvis det virkelig er sandt, hvad manden bag den berygtede DFU-video, Martin Rosengaard Knudsen, påstår, at stemningen ved den pågældende fest ikke har været noget enkeltstående tilfælde, men ”hver gang jeg gennem halvandet år har været til møder i partiet, har der været en racistisk tone”. Måske var dét mere værd at beskæftige sig med for ledelsen i Dansk Folkeparti end tidens kritik af ledelsen fra lidt for ”åbentmundede” medlemmer, som er kommet til at tage ytringsfriheden alvorligt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...