Det går fortrinligt for Dolle
Trappeproducenten oplever alt andet end tilbagegang og åbner nu for nyansættelser

Dolles medarbejdere kan snart se frem til flere kolleger, forudser François Grimal, der her ses i samtale med maskinoperatør Jan Nørager.
- Vi oplever alt andet end tilbagegang for tiden. Direktøren for Dolle i Frøstrup, François Grimal, har svært ved at få armene ned i disse dage, da den økonomiske afmatning rundt om i verdenen ser ud til at styre udenom producenten af lofttrapper. François Grimal fortæller, at Dolles salgstal for januar i år viser en fremgang på 10 pct. i forhold til i fjor, og at der ikke er tegn på, at denne fremgang ser ud til at stoppe foreløbig. - Jeg tror, at det hænger sammen med, at folk i krisetider hellere vil renovere deres eksisterende boliger frem for at bygge nyt. Og det rammer ikke os så hårdt som producenter af faste trapper, siger han. Han medgiver dog, at salgstallene også har været stagnerende for Dolle i de to sidste måneder i 2008. Læs mere i Thisted Dagblad torsdag