Det går galt

Arbejdsløshed 1. februar 2011 05:00

Af Helmuth Zickert folketingskandidat (S) i Hjørring-kredsen, Græsvangen 1, 9800 Hjørring hz@eucnord.dk www.helmuthzickert.dk LEDIGE: De 160.000 ledige kan skimte afgrunden forude. Afkortningen af dagpengeperioden - vedtaget af VKO - betyder, at de mange ledige kun har halvandet år tilbage til at få et nyt arbejde. Der skal altså skabes 160.000 nye job på en meget kort periode. Der er der vist ikke mange, der tror, at VKO magter denne opgave. Der er ingen initiativer på vej, og derfor kommer det til at gå galt for mange. Ingen dagpenge betyder, at mange kun har kontanthjælp som mulighed. Forudsætningerne for kontanthjælp er skrappe. De ledige må ikke have formue eller ægtefælle i beskæftigelse. De ledige, der har eget hus eller lejlighed, bliver derfor tvunget til at sælge deres bolig og andre formuegoder. I værste fald bliver 160.000 familier ramt. Ragnarok truer, og det er stort set glemt i den offentlige debat. S og SF har anvist løsninger herpå, og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...