Forsikringsvirksomhed

Det går ikke stille af

Der skrives historie i Nordjylland i disse dage. Bestyrelsen har siden 1991 tiltaget sig ejerskabet til det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg.

VALG:Der skrives historie i Nordjylland i disse dage. Bestyrelsen har siden 1991 tiltaget sig ejerskabet til det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg. Ved repræsentantskabsvalget til TryghedsGruppen har forsikringstagerne mulighed for at give bestyrelsen en lærestreg. Der er valg til TryghedsGruppen repræsentantskab. Det går ikke stille af. Medlemmerne (forsikringstagerne) har denne gang ønsket at blande sig i valget. Det passer ikke bestyrelsen, der plejer selv at udpege repræsentanterne. På hovedkontoret i Lyngby kører propagandamaskinen for fulde omdrejninger. Det kniber lidt med argumenterne. Tonen er desto mere skinger. Åbenbart har jeg som formand for foreningen Trygsagen efter bestyrelsens opfattelse også gjort mig fortjent til verbale hug. Trygsagen tillægges allehånde skumle motiver. En af bestyrelsens kandidater gør således gældende, at det vil koste menneskeliv, om Trygsagen får held med sit forehavende! En anden kandidat mener at vide, at Trygsagen vil sælge TrygVesta til udlandet for at forære pengene til medlemmerne. Der er grund til at se lidt nærmere på, hvad striden egentlig drejer sig om. I Trygsagen anker vi over, at TryghedsGruppens bestyrelse i 2005 med et salg af 40 pct. af aktiekapitalen i TrygVesta delte ejerskabet til forsikringsselskabet med eksterne investorer. Vi finder det stærkt kritisabelt, at bestyrelsen tog et sådant skridt uden at rådføre sig med medlemmerne. Ja, uden at orientere dem. Og vi anker over det indirekte ejerskab. Forsikringstagerne ejer TrygVesta gennem deres medlemskab af TryghedsGruppen. Vi vil have, at forsikringstagerne skal gøres til aktionærer i TrygVesta. Et indirekte ejerskab er uforeneligt med et delt ejerskab. TryghedsGruppen brugte i fjor 350 mio. kr. på almennyttige formål. Tryksagens medlemmer fremstilles som onde mennesker, der vil standse uddelingen af refleksbrikker og krammebamser. Men det er ikke refleksbrikkerne, der optager os. Det er den helt uigennemtænkte ejerkonstruktion, der påfører forsikringstagerne ganske unødvendige byrder. Det koster 55 kroner at overføre 45 kroner fra TrygVesta til TryghedsGruppen. Skat-tevæsenet skal først have 25 kroner, og siden skal de eksterne aktionærer have 30 kroner. Tilbage er der 45 kroner til TryghedsGruppen. Tænk, om vi havde ladet TrygVesta, og ikke TryghedsGruppen, dele refleksbrikker ud. Så kunne vi have fået mere end dobbelt så mange refleksbrikker. For de samme penge. Men TryghedsGruppen køber andet og mere end refleksbrikker. For et par milliarder – forsikringstagernes penge – har bestyrelsen købt en nordisk fitnesskæde. Kæden, der har en meget tvivlsom økonomi, har 90 pct. af sin omsætning uden for Danmark. TryghedsGruppen har alle sine medlemmer i Danmark. Det er jo uden enhver mening. I 2007 hævede TryghedsGruppen et udbytte på 1,5 mia. kr. i TrygVesta. Det kostede forsikringstagerne 3,3 mia. kr. svarende til ekstra 26 pct. i forsikringspræmie. Se det skulle bestyrelsens håbefulde kandidater til repræsentantskabet interessere sig for – snarere end 350 mio. kr. til krammebamser og refleksbrikker. TryghedsGruppen, der fører sig frem som et værn mod en udenlandsk overtagelse af TrygVesta, solgte i 2000 forsikringsselskabet til et svensk aktieselskab, Nordea AB. Nordea returnerede i 2002 skadesforsikringsforretningen men beholdt livsforsikringsforretningen. Livs- og pensionsforsikringskunderne, der i dag er forsikret i Nordea Liv & Pension, måtte i forløbet lide den tort at få en formue på 10 mia. kr. indkapslet i TryghedsGruppen. Det svarer til 10 pct. af den opsparede pensionsformue. Se, det skulle bestyrelsens kandidater hellere interessere sig for. Og det bør kunderne i Nordea Liv & Pension interessere sig for. Bestyrelsen har svigtet forsikringstagerne. Stem på en af forsikringstagernes egne kandidater ved valget til TryghedsGruppens repræsentantskab.