Det går ikke uden

Havde Nordjylland haft en arbejdsmedicinsk klinik i midten af forrige århundrede, kunne en række asbest-sygdomme formentlig være undgået, skriver Sven Viskum

Amterne er i øjeblikket i økonomiske vanskeligheder og skal spare. I Nordjylland har man bedt embedsmændene om at udarbejdet et sparekatalog. Det foreligger nu, men mangler en politisk behandling. Spareforslaget vil indebære en drastisk reduktion i det forebyggende arbejde, herunder en lukning af Arbejdsmedicinsk Klinik. Hvis forslaget gennemføres, vil det efter min mening være et radikalt brud med en politik der har styrket det forebyggende arbejde og i stedet bringe sundhedsvæsenet i en retning der vil øge behovet for behandling og dermed på længere udsigt øgede udgifter uden at sundhedstilstanden forbedres. Jeg vil i det følgende med konkrete eksempler belyse, hvad konsekvenserne af spareforslaget kan blive, hvis Nordjyllands Amt mister sin arbejdsmedicinske funktion. I løbet af 1970'erne og 1980'erne erkendte man, at organiske opløsningsmidler var sundhedsskadelige og kunne afstedkomme hjerneskader. Flere hundrede patienter blev i 1980'erne henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Nordjylland på mistanke om opløsningsmiddelbetinget hjerneskade. Hos en del kunne man afvise mistanken, men desværre fik mange konstateret en opløsningsmiddelbetinget hjerneskade. For de patienter var konsekvenserne meget alvorlige i form af påvirkede hukommelses- og koncentrationsfunktioner, samt betydelige sociale konsekvenser i form af tab af kontakt til arbejdsmarkedet og social isolation. For en del var diagnosen dog også en lettelse, idet de fik en forklaring på deres symptomer. Med den viden fik de mulighed for at handle mere rationelt i form af et skifte til andet arbejde, hvor der ikke var skadelige påvirkninger. Mange fik det herefter bedre. Andre var desværre så skadede, at de måtte forlade arbejdsmarkedet og søge om pension. Den positive del af historien var imidlertid, at mange af disse sager gav anledning til kontakt til nordjyske arbejdspladser, Bedriftssundhedstjenesten og Arbejdstilsynet, hvorved de skadeforvoldende påvirkninger blev afdækket og efterfølgende reduceret eller fjernet. Det betød, at der i løbet af 1980'erne og 1990'erne indtrådte drastiske forbedringer på arbejdspladserne med hensyn til udsættelse for organiske opløsningsmidler, en indsats mange i dag høster frugterne af. Det hører nu til sjældenhederne, at Arbejdsmedicinsk Klinik får henvist patienter med symptomer på opløsningsmiddelforgiftning, og nye tilfælde af opløsningsmiddelbetingede hjerneskader forekommer stort set ikke længere. HAVDE Nordjylland haft en arbejdsmedicinsk klinik i midten af forrige århundrede, havde en række af de asbestrelaterede sygdomme formentlig kunnet være undgået. Mange nordjyder har på tragisk vis måttet betale prisen for, at man lokalt alt for sent erkendte de farer, der var ved at arbejde med asbest i forbindelse med fremstilling af eternitplader. Dette på trods af at man lægevidenskabeligt havde den fornødne viden til at iværksætte relevant forebyggelse. Disse asbestofre blev imidlertid dengang undersøgt af læger uden den fornødne arbejdsmedicinske ekspertise, og de så derfor ikke en sammenhæng mellem sygdom og arbejdsmiljøet. Det betød at ændringer i arbejdsmiljøet blev sat i gang alt for sent. Nu, 20 år efter produktionen af asbestcementplader ophørte, henvises der stadigvæk patienter med asbestose, lunge- og lungehindekræft forårsaget af fortidens synder. INTET tyder på, at "erhvervsbetingede sygdomsepidemier" som ovenfor beskrevet, ikke også vil optræde i fremtiden. Sådanne epidemier eller mistanke om epidemier optræder løbende både i Nordjylland og andre steder i landet, f.eks. i form af eksem i relation til plast produktion, astma i i landbrug og fiskeri, kræft i forbindelse med røntgenstråling. Nedlægges Arbejdsmedicinsk Klinik, vil der ikke længere være en lokal arbejdsmedicinsk ekspertise, der hurtigt kan reagere på sundhedsskadelige påvirkninger fra nordjyske arbejdspladser. De fleste lande i Vesteuropa har lokal arbejdsmedinsk ekspertise, ofte i form af læger ansat i Bedriftsundhedstjenesten(BST), der kan håndtere problemer som ovenfor beskrevet. I Danmark findes ekspertisen på de arbejdsmedicinske klinikker som Nordjylland må undvære hvis forslaget gennemføres. Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg undersøger årligt ca. 600 patienter. Vi har derfor et solidt fundament når vi skal rådgive virksomheder, Arbejdsstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten om forebyggende tiltag. Hertil får disse 600 patienter afklaring på et sygdomsforløb der ofte ikke har kunnet afklares andre steder i sundhedsvæsenet. De får derved bedre grundlag for stillingtagen til fremtidig erhvervsmæssig placering muligheder og begrænsninger og hvad der ikke er helt uvæsentligt skabes der også et bedre grundlag for afgørelse om erstatning for eventuel arbejdsskade. INFORMATION og viden er vigtige ingredienser, hvis indsatsen for forbedring af arbejdsmiljøet skal være hensigtsmæssig og brug af unødige ressourcer skal undgås. For nylig blev Arbejdsmedicinsk Klinik kontaktet af en nordjysk plastvirksomhed, hvor røgudvikling i forbindelse med plastproduktion havde givet anledning til angst og bekymring blandt medarbejderne. Et besøg fra Bedriftssundhedstjenesten bevirkede, at virksomheden fik installeret bedre udsugning, hvorved flere medarbejdere fik det bedre. Der var dog fortsat bekymring, om det tidligere dårlige arbejdsmiljø havde kunnet give anledning til varige helbredsskader f.eks. i form af kræft. Nogle medarbejdere overvejede af den grund at forlade virksomheden. Arbejdsmedicinsk Klinik blev derfor anmodet om at besøge virksomheden og vurdere både de tidligere og aktuelle forhold. Vi gennemgik virksomheden grundigt og foretog en undersøgelse af enkelte af de ansatte. På den baggrund kunne vi berolige medarbejderne med, at selv om det tidligere arbejdsmiljø havde været uhensigtsmæssigt og havde forvoldt gener, ville de ikke pådrage sig varige skader herfra, og samtidig kunne vi give rådgivning om yderligere optimering af arbejdsmiljøet. Dette afstedkom, at alle valgte at fortsætte i arbejdet. Virksomheden undgik at skulle oplære nye medarbejdere, og samtidig blev der etableret basis for en fortsat konstruktiv indsats for forbedring af arbejdsmiljøet. ARBEJDSMEDICINSK Klinik besøger jævnligt virksomheder, foretager herunder undersøgelse af enkelte eller grupper af medarbejdere med henblik på at finde årsagen til helbredsmæssige problemer, gerne tidligt i forløbet, så en relevant forebyggende indsats kan iværksættes, inden varige skader opstår, og unødig angst kan undgås. Hvis Arbejdsmedicinsk Klinik nedlægges, vil der ikke længere i Nordjyllands Amt være arbejdsmedicinsk ekspertise til løsning af den slags problemer, da der ikke længere er ansat læger lokalt i Arbejdstilsynet, og stort set heller ikke i BST. PÅVIRKNING fra traditionelle arbejdsmiljøfaktorer som organiske opløsningsmidler, tunge løft eller svejserøg, har som regel kunnet fjernes eller reduceres, når man har skønnet, at de har været sundhedsskadelige. Sådan forholder det sig imidlertid ikke med skifte- og natarbejde. Tværtimod går udviklingen i det moderne samfund i retning af, at et dyrt produktionsapparat skal holdes i gang døgnet rundt, hvilket øger behovet for at ansætte personer, der vil arbejde uden for normal dagarbejdstid. Tidligere har man i Danmark stort set ikke betragtet det som et arbejdsmiljøproblem. I slutningen af 1990'erne begyndte Arbejdsmedicinsk Klinik at interessere sig for problemet. Ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur viste det sig, at arbejdet i skift, herunder arbejde om natten, muligvis kunne indebære en øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og endvidere tydede en del forskning på, at personer med natarbejde havde en række gener i form af bl.a. søvn- og mavetarmbesvær. Ved et større forskningsprojekt på Arbejdsmedicinsk Klinik blev det påvist, at belastningen af kroppen kunne reduceres, hvis arbejdet i skift blev tilrettelagt hensigtsmæssigt. Det afstedkom dels at en række virksomheder, herunder ikke mindst sygehusvæsenet, fik råd om en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af deres skifteholdsarbejde. Samtidig gav det også anledning til, at der blev udarbejdet nogle mere generelle anbefalinger om arbejdstid og helbred til gavn for virksomheder og ansatte i den øvrige del af landet. Arbejdsmedicinsk Klinik har igennem årene gennemført flere forskningsprojekter eller lokale undersøgelser, der har givet anledning til resultater, der har kunnet bruges direkte af de nordjyske virksomheder, samt mere generelt også er indgået i den generelle arbejdsmiljølovgivning i landet. NEDLÆGGES Arbejdsmedicinsk Klinik, vil det nordjyske bidrag til den arbejdsmedicinske forskning, der foregår i Danmark forsvinde, og især vil det blive vanskeligt at få afdækket arbejdsmiljøproblemer, der relaterer sig til nordjyske virksomheder, ad forskningens vej. F.eks. er fiskeindustrien et særkende for Nordjylland, og en del af de problemer, der er i denne industri, bl.a. med hensyn til luftvejssygdomme, vil formentlig lettere kunne løses, hvis der iværksættes en relevant nordjysk forskningsindsats. En lukning eller reduktion af Arbejdsmedicinsk Klinik vil generelt være en svækkelse af den forebyggende indsats i Nordjylland og vil især ramme de svageste grupper. De konkrete eksempler der er blevet gennemgået, relaterer sig ofte til den mest udsatte og følsomme del af den nordjyske arbejdsstyrke. Der er en velbeskrevet sammenhæng mellem sociale forhold og et arbejdsmiljø præget af såvel fysisk som psykisk belastning. Dette afspejles bl.a. i Arbejdsministeriets udvælgelse af de 10 farlige arbejdspladser, der i høj grad omfatter ufaglærte grupper. Også i relation til det psyko-sociale arbejdsmiljø, er der beskrevet forskelle mellem sociale grupper. Bl.a. forekommer manglende indflydelse, monotoni og manglende social støtte hyppigere blandt ufaglærte og lavere funktionærgrupper. Det er i den forbindelse også værd at nævne, at der formentlig er en sammenhæng mellem livsstilsfaktorer som tobak, kost og motion og et dårligt arbejdsmiljø, således at ændringer i disse faktorer må gå hånd i hånd med forbedringer i arbejdsmiljøet. SIDST men ikke mindst er det vigtigt at fremhæve, at de fleste arbejdsbetingede lidelser ikke effektivt lader sig behandle. Der er oftest tale om lidelser, der har et kronisk forløb, indebærende betydelige udgifter på såvel sundheds- som socialbudgetter og ikke mindst ofte betydelig smerter for dem der rammes. Eksempler herpå er lidelser i bevægeapparatet (f.eks. ryglidelser), kræftlidelser og hjerte- kar lidelser. Selv en betydelig intensivering af det traditionelle sundhedsvæsen vil ikke kunne reducere omfanget af disse lidelser, hvis ikke der gøres noget for at fjerne de tilgrundliggende årsager. Det er derfor vigtigt, at en fremtidig indsats i sundhedsvæsenet udover den traditionelle behandling indeholder et betydeligt element af forebyggelse, et element der vil reduceres betydeligt ved nedlæggelse af Arbejdsmedicinsk Klinik. Sven Viskum, Havrevangen 1, Aalborg, er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik. E-mail: sv@aas.nja.dk.