Det går strygende med potensen

Når to mænd på ens arbejdsplads står og taler fortroligt, og det så viser sig, at de hverken taler om arbejde, biler, kvinder eller fodbold. Men om at stryge. Strygetøj i bunker. Jamen så er der da sket noget. Tror man (den kvindelige lytter, red.) Med strygningen i det mindste. Vel også med maskuliniteten. Godt nok - viste det sig – var det ikke nogen helt almindelig strygeproces, der var emne for den fortrolige snak. Der blev talt om strygning med potens. Om en revolutionerende nyskabelse inden for det, de fleste kvinder kender som et ganske almindeligt dampjern. Men altså, her var tale om et dampjern, der nærmest eksploderer i højpotent hvæsen og sprutten. Et dampjern, der tramper strygetøjet glat. Et dampjern, der kræver styring. Her var det, at skællene faldt fra øjnene og porten til en frustrerende erkendelse åbnede sig på vid gab. Her den første uge i sommerferien. Nu har vi (læs: kvinder) kæmpet os væk fra kødgryderne og ind på mændenes gebeter. Vi har tappert (synes vi selv) lagt spindesidesnakken bag os. Vi er konkrete, målrettede, veluddannede. Vi går efter karrieren. Og hvad sker? Såmænd ikke andet end at det vi regnede for gement, trælsomt kvindearbejde pludselig får prestige. Bliver potent. Noget man snakker om, når ledermødet er slut og nøglen til BMW'en på vej op af lommen. Det potente dampstrygejern venter. Faktisk er der – ved nærmere eftertanke - overhovedet ikke sket noget med maskuliniteten. Strygetøjet er bare flyttet fra Venus til Mars. Det giver prestige! Sådan er verden fyldt med mere eller mindre potente paradokser. Se nu bare på EU, hvor jakkesættene stadig står tæt, men langt fra så tæt sammen om de fælles mål som for år tilbage. Både traktaten og budgettet er gået i grat. Spørgsmålet om skyld ligger som en tordensky over et duknakket Europa. I forløbne uge blev der talt en hel del om ledelseskrise. Premiereminister Blair, der inden længe selv sidder i formandsstolen, var ude med hård kritik af lederkollegernes evne til at lede deres befolkninger ind i en positiv oplevelse af fællesskabets muligheder. - Det er ikke EU, der har fejlet. Det er lederne, sagde Blair. Ikke nok med det. Blair har også en plan. Han vil gennemføre både økonomiske og sociale reformer. De andre har vel sådan set også haft planer. Problemet har snarest været, at de ikke rigtigt har fået dem bragt ud til folket, så det var til at forstå for menigmand. Vi kigger på alle jakkesættene, når de stiller op til "familiefotograferingerne". Vi ser dem trykke hinanden i hånden, kysse på kinden. Og forsvinde ind bag lukkede døre. Hvad de snakker om her. Det ved vi ikke noget om. Potent strygning? Sikkert ikke. Men vi kan hurtigt ende med at tro det. Når nu strygetøjet er flyttet fra Venus til Mars. Og når vi nu ikke ved bedre. I Aalborg går man og kigger langt efter aktivitet på pladsen, hvor det store, flotte, prestigefyldte og helt sikkert potente musikhus skal ligge. I ugen, der gik begyndte rygterne at ile. Huset bliver vist aldrig til noget, hviskes der rundt om i krogene. Nøjagtigt som der i lang tid blev hvisket om, at tilbuddene på opførelse af himmellb(l)au-huset lå 100.000 millioner over det beløb, der er til rådighed. Ingen ville bekræfte. Men sandt var det. I skrivende stund har ingen bekræftet, at huset ikke bliver til noget. Heldigvis. Det ville være stor skam og skade. Der er heller ikke nogen, der har bekræftet det modsatte. Helt ærligt: Vi vil meget gerne vide bedre. Så stryg alt om potent prestige. Vis kvindemod og fortæl offentligheden præcis hvordan landet ligger og hvorfor. Flyt taktikken fra Mars til Venus. Rigtig god søndag. Elsebeth Dissing