Det gælder børns fremtid

Et valg står for døren. Rundt omkring på alle folkeskoler er der valg til skolebestyrelserne. Men er der noget at komme efter?

Ja, der er absolut noget at komme efter! Det er bare med at få overfrakken på, komme ud af døren og deltage i orienteringsmøder og valghandlinger. For skolen og hjemmet har brug for hinanden, og må finde sammen i en positiv dialog om de mange opgaver, der tegner sig for skolen. Hele ideen i folkeskolen bygger netop på et tæt samarbejde mellem forældre og lærere med åbne samtaler og et højt informationsniveau. En god og kreativ skole er utænkelig, hvis alle forældre er sofavælgere. For skolen er ikke en servicestation, hvor elever får tanket ny viden på, men et levende miljø, hvor dannelse, læringslyst og kompetencer udvikles i sammenhæng med andre. Det er et afgørende grundlag for at komme videre i livet menneskeligt og uddannelsesmæssigt. Hvis alle elever skal gå glad i skole, føle sig tryg og finde en god plads i dette miljø, så kan det ikke ske uden et positivt samarbejde med hjemmene, hvor forældre deltager aktivt og tager medansvar. Skolebestyrelserne er med til at sikre dette gode samspil, fastsætte principper og bakke lærerne op. Der er grund til, at vi forældre støtter de mange lærere på skolerne. De gør en kæmpe indsats hver eneste dag for at give vores børn en god undervisning og skabe et inspirerende fagligt og socialt miljø. Vi bør ikke spare på ros og aktiv opbakning. For det er ikke nogen nem opgave at være lærer i dag. Mange børn er både fantasifulde og nysgerrige efter at lære nyt. Men børn og unge er også krævende og styrende, og en lærer må stå model til lidt af hvert i en tid, hvor hensyn og respekt ikke altid er i højsædet. Det gælder både i sprog og adfærd. Derfor bør skolebestyrelsesarbejdet handle meget om, hvordan man lokalt kan skabe endnu bedre rammer for undervisningen. Det betyder også, at skolerne i meget højere grad bør se forældrene som en ressource og åbne op for et mere aktivt engagement. Forældre er ikke bare nogle, der skal lave kaffe og bage kage til et arrangement, men tages med ind i planlægning og udvikling. Ellers kan man frygte, at mange af de forældre, som kunne gøre en forskel på en skole, ikke gider at bruge tid på det. Der er heller ikke meget ved at deltage i et teaterstykke, hvis man ikke har nogen rolle at spille. Det kan ikke fastholde nogle i længden. Det er netop faren i de kommende år. Den herskende skolepolitik kan blive præget så meget af kontrol og centralstyring, at der kun er minimale muligheder for at påvirke de lokale skolebeslutninger. I disse år ser man begge tendenser. På den ene side, at de enkelte skoler indenfor visse områder får mere selvbestemmelse og på den anden side er mange skolesager styret fra centralt hold med hård hånd. Men selvom det lokale demokrati kan have ringe kår, så er arbejdet i skolebestyrelserne en udfordring og en mulighed for at få indblik i skolernes vilkår og hverdag. Derfor bør forældre gribe chancen, tage medansvaret op og være med til at videreudvikle den lokale folkeskole. Det er jo vore børns fremtid, det gælder!