Det gik jo strygende

Hvorfor har bratschister aldrig hæmorider? Fordi alle røvhullerne spiller violin eller cello. Ifølge Hush-sangfuglen Dorthe Gerlach har duoen lært meget af at øve med en strygekvartet. Blandt andet den særlige strygerhumor, der florerer blandt strengevirtuoserne. Ovenstående eksempel underholdt hun med på Skråen onsdag aften under premieren på den miniturné til landets største byer, der netop involverer en strygekvartet. Citatet tilskrev hun Esben Kjær, der ikke overraskende betjente netop bratschen mellem to violiner og en cello. Til daglig spiller han i Randers Kammerorkester, men der viste sig at gemme sig en rigtig showmand bag det noble ydre. Han gav et par forrygende soli, der afslørede, at han også har flair for det rytmiske. Og det var faktisk en rigtig god ide at supplere den traditionelle Hush-opstilling med nye instrumenter. Som udgangspunkt kunne man have frygtet, at det ville blive for meget sukker med sukker på at lægge strygerarrangementer oven på Hush' i forvejen sødladne countrypop, og der var da også i første sæt tendenser til en lidt for statisk og forudsigelig udnyttelse af de ekstra kræfter. Men da der i andet sæt blev skruet op for tempoet, måtte man overgive sig. Ikke blot til strygerne men også til keyboardspilleren Palle Hjorth, der diverterede med en forrygende orgelsolo på bandets måske største hit "That don't make it right". Kulminationen kom i andet ekstranummer "Lovestruck", der bød på både guitar-, orgel- og bratschsolo. Her var stemningen nærmest ungdommeligt euforisk blandt det ellers meget modne publikum, bænket ved Skråens langborde. Havde koncerten varet en halv time længere, havde publikum måske endda lært at klappe på andet og fjerde taktslag. Man kan mene om Hush' musik, hvad man vil. Og det er nemt at beskylde Dorthe Gerlach for at være en Dolly Parton-wannabe, altså sådan rent stemmemæssigt. Men man kan ikke tage fra bandet, at de forstår at skabe en dejligt intim koncertstemning. Takket være vendelboen Dorthe Gerlachs umiddelbare charme og glæde ved at dele sine livsbetragtninger med publikum blev det en bundhyggelig onsdag aften i godt selskab. Vi blev underholdt med de to fartbøder, som hendes musikalske og private partner Michael Hartmann havde raget til sig i Aalborg og omegn. Og med den kæmpestore graffiti, som ukendte gerningsmænd har kreeret på et tag over for parrets 4. sals lejlighed på Nørrebro. "Life is a cunt - fuck it" står der. Hvilket hun brugte som kontrast til sangen "All at sea in the dark" om personen, der ligger for døden og ville give hvad som helst for lidt mere af livet. Der er gods i bandets tekster - nok mere end i musikken - men frem for alt gjorde Hush et ærligt og troværdigt indtryk denne onsdag aften på Skråen. Lars Aare lars.aare@nordjyske.dk Hush Skråen, onsdag aften. I april spiller bandet som akustisk kvartet i bl.a. Farsø, Støvring og Brønderslev. Strygerne er med igen, når Hush spiller på Skagen Festival til sommer. sætliste Dark Horse Come to my rescue The Custodian If you go breaking my heart Look for America Missing You What if I told you Sometimes Do what you love to do Homesick for home Say a little prayer Can I come home now It's about love That don't make it right Me and my broken heart Life is Hell For all the right reasons Wilder Girl Ekstra: All at sea in the dark Lovestruck A lifetime