Det gik slet ikke for Farsø

} SERIE 3:Topholdet kunne ikke, og det lykkedes heller ikke reserverne fra Farsø/Ullits IK at få point i søndagens hjemmekamp mod Løg-strup, der kunne tage hjem med alle tre point efter en 2-1 sejr. - Jeg synes vi havde fortjent point i dag på især en god anden halvleg, hvor vi måtte se hele tre forsøg reddet på målstregen, siger træner Bo Thomsen. Løgstrup indledte med en kæmpe chance efter blot 30 sekunder og sad på spillet i første halvleg, som også blev vundet 1-0. Midt i anden halvleg udlignede Rene Hansen efter et målmandsdrop, men med et kvarter igen scorede Løgstrup det afgørende mål.