Det gik vel ganske godt

10. c forlod Tornhøjskolen i Aalborg Øst i 1982. Vi fulgte dem dengang på deres vej ud i livet og har nu mødt nogle af dem igen

AALBORG:Blev de så til noget? Ja, vist gjorde de så. Men i nogle tilfælde noget helt andet end det, de havde forestillet sig. Tiden var ikke just med de unge fra 10. c, da de skulle finde uddannelse på deres videre vej ud i livet i 1982. Stiftstidende fulgte dem i udslusningsfasen med spørgsmål til deres planer og drømme. Nu har de igen været samlet. Nogle af dem i hvert fald. Det var Helle Munk, nu bosat på Sjælland, der tog initiativet til gensynet. Det var elever fra den gamle 8. klasse fra for 25 år siden, hun havde sat stævne i selskabslokalerne på Ravnkildevej - ikke langt fra den skole, Tornhøjskolen, der havde været deres igennem en halv snes år. Nogle gik ud efter 7., 8. klasse eller 9. klasse, mens andre blev og tog 10. med. Det var dem, vi koncentrerede os om, da vi blev inviteret med til velkomstdrinken før gensynsmiddagen. Klasselæreren fra dengang, Torben Elling, var der sammen med klassens matematiklærer, Hannah Worsaae, som stadig underviser på skolen. Torben Elling, der nu er kurator på Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Aalborg, havde svært ved at genkende flere af dem, han dengang tog afsked med. De var dengang teenagere i 16 års alderen. I dag er de omkring de 38 år. 22 år er gået, og de fleste har stiftet familier og sidder i faste job. - De, der var udadvendte dengang, er det stadig, men jeg fik da også lejlighed til en god snak med de mere stille, som jeg måske ikke fik så godt kendskab til, siger han. Klasselæreren Om tiden var sværere for de unge dengang end i dag, ved han ikke helt: - Det er nok nemmere for dem at komme i gang i dag, men det siger nødvendigvis ikke noget om, hvorvidt de så bliver færdige med det, de kommer i gang med. Torben Elling begyndte som klasselærer for dem, der endte med at blive til 10. c allerede i 5. klasse. I 7. klasse var der 28 på holdet. Der var problemer. I 8. klasse blev det til 21-22 stykker, og det gav ro, husker han. Han mindes også, at mange var nedslåede, da de gik til skriftlig eksamen. Det var nemlig i de dage, de fik afslag på deres ansøgninger til efg. - Tidspunktet var uheldigt, siger han. ”Man er nødt til at tro på sig selv”, lød overskriften i Stiftstidende, da vi omtalte dem første gang i marts 1982 på et tidspunkt, da de havde søgt ind på en ungdomsuddannelse. Skuffelsen Seks ud af de 17 valgte efg på teknisk skole, fire efg på handelsskole, to ville i lære, tre på hf og en i huset. Da vi samlede op tre måneder senere, forsøgte mange af dem at skjule deres skuffelse. Flere var ikke blevet optaget på efg. På det tidspunkt var de i samme båd som 8000 andre landet over. Men livet er gået videre. Det lykkedes Gregor Lozina og Henrik Agerbak at blive elektrikere som planlagt. Gregor kom i lære som elektriker, og efter soldatertjenesten læste han til el-installatør. Han var en tur omkring London, hvor han bl. a. arbejdede sammen med Henrik Agerbak. Gregor bor nu i Aalborg og er chef for en afdeling af Bravida og har 50 mand under sig. Han er gift og har to piger på tre og syv år. Henrik Agerbak kom også i lære, i øvrigt samme sted som Gregor, har arbejdet i London i 10 år og har siden 1997 boet i Esbjerg, hvor han er key account manager i firmaet DanDial, der fremstiller telefonanlæg. Han er gift og har en lille søn på tre måneder. Det gik imidlertid ikke helt, som Dan Sanden drømte om. Han ville gerne have været dyrehandler. Han kom på handelsskole og kom i lære i en butik, men har i årenes løb arbejdet som arbejdsmand forskellige steder. Nu arbejder han på et lager. Dan er ugift. Vibeke Kristensen, dengang Andersen, blev optaget på handelsskolen, som det var hendes plan, for at udnytte tiden, inden hun kunne blive 21 år og komme ind på Sygehjælperskolen. Vibeke går i skole igen. Hun er i gang med at uddanne sig til pædagogmedhjælper. Sanne Back Pedersen, som søgte ind og blev optaget på Aalborghus, tænkte på at blive edb-programmør, laborant eller måske designer. Hun er blevet sygeplejerske. Revisoren Lene Møller Ramsgaard kom ind på Aalborghus, men blev ikke lærer, som hun dengang havde planer om. Lene er revisor og har læst HD ved siden af. Hun er gift og mor til tre piger - en på 11 år og to på otte og et halvt år. I en del år har hun arbejdet med regnskab i forskellige firmaer og begyndte på seks år siden på Sonofon. Susanne Boelee-Madsen, som dengang forestillede sig en fremtid på et rejsebureau kom på handelsskole og fik siden arbejde i ekspeditionsfirmaer i Aalborg og Oslo. I 1987 flyttede hun til Holland, hvor hun i dag bor i Capelle aan den Yssel, og har to børn, en pige på 12 år og en søn ni. Hun mødte hollænderen, der skulle blive manden i hendes liv, under en ferie på Ibiza. I en del år har hun arbejdet for IBM og i de seneste ni år for det amerikanske teleselskab AT&T. Og således havde de hver især meget at berette ved gensynet efter adskillige år.