Det giver god karma

"We - not me", sådan lyder det i det nye kampagnemateriale fra Dansk Idrætsforbund. Det skal handle om fællesskab og ikke om den enkeltes succes.

"We - not me" følges på vej af de obligatoriske flyers, svedbånd og klistermærker, som trænerne i håndboldafdelingen med glæde tager imod. Gratis ting er altid velkomne. Når man har taget svedbåndene i brug, så kan man også læse de ti gode råd til trænerne. Disse gode råd kunne til enhver tid også gælde i klasselokalet, på arbejdspladsen og i andre sammenhænge, hvor mange mennesker skal yde en indsats - sammen og hver for sig. Der står som følger (med min fortolkning!): 1. Vis vejen. Det er handlinger og ikke ord, der betyder noget. Læg den stil, som du mener, de andre bør følge. Lidt besværligt, ja, - men der er ingen vej uden om. Det er mesterlære, der tæller. 2. Kig indad. Afstem ambitionerne med virkeligheden og med spillernes ambitioner. Ikke alle skal nødvendigvis på landsholdet, men alle kan altid flytte sig mod noget lidt (eller meget J) bedre. 3. Lyt til spillerne. (Og til eleverne i skolen. Og til kolleger.) Og husk, at jo mere ros man får, jo bedre præsterer man. 4. Skab glæde. Træning og læring og arbejde må gerne være sjovt. Man kan sagtens yde en god indsats, også selv om man er i godt humør. 5. Mærk efter og se, om spillerne har det godt. Almindelig takt og tone betyder også, at man interesserer sig for andet end det faglige, hvad enten det er træning, læring eller arbejde. 6. Send klare signaler. Fortæl hvordan rammerne er og gør det tydeligt. Mød til tiden, vær forberedt og vær engageret; og send et klart signal om at det samme forventes af spillerne (og eleverne!). 7. Se hele mennesker. Enhver spiller er andet og mere end en venstrehåndet højre back med særlige kompetencer indenfor gennembrud, finter og forsvar. Ikke alle skal behandles på samme måde. 8. Vær til stede. Hvis træningen bare "skal overstås", så man kan komme hjem i sofaen foran skærmen, så går alt i sort. Nyd det, mens du er der. Og sørg selv for, at det bliver sjovt at være til stede. 9. Giv lyd. Sørg for at kommunikere med de unge på en platform, hvor de også befinder sig. "Kampsedler" er et vidt begreb for sms, facebook og intra-hjemmesideinformationer. (Eller det kan faktisk være "sedler"). 10. Flyt dig. Sørg for at nå det hele og nå alle. Lad være med at have åbenlyse favoritter, brug også tiden på de svage, der helt sikkert har brug for et særligt fokus. Det var de ti gode råd fra Dansk Idrætsforbund. Det tror jeg på ingen måde, at jeg selv lever op til, når opvarmningsmusikken sættes på et par gange om ugen til U-14-spillernes træning. De unge vil sikkert mene, at de til tider får urimelig kritik, bliver overset og at træneren er for strid og skælder for meget ud, men det er klubbens såvel som Dansk Idrætsforbund mål, at der skal være plads til alle i et forpligtende fællesskab helt i overensstemmelse med "We - not me"-tanken. Det gælder i foreningslivet i idrættens verden, men det har også været folkeskolens mål lige siden Martin Hammerich (og Grundtvig) introducerede klasselærerfunktionen i det danske skolevæsen tilbage midt i 1800-tallet. At elever kun lærer noget, når de føler sig værdsat og som en del af et fællesskab, det er der masser af dokumentation for. "We - not me" gælder også i skolen. Ikke på en måde, så der kun skal være et fælles nivelleret leverpostejsniveau; men sådan at man er en del af holdet, uanset om man er fast mand i start-syveren med topscorerstatus, eller om man sidder på den yderste plads på udskiftningsbænken og højst kan forvente tyve minutters spilletid. "We - not me" betyder nemlig også, at der må forventes et større bidrag til holdet (og den fælles læring) fra de, der har evnerne, og at enhver må forvalte sit talent med omhu til glæde for for holdindsatsen og til gavn for den individuelle faglige og personlige udvikling. Det giver "god karma", som der så ungdommeligt står på kampagnematerialet. Bodil Christensen, Horne - underviser på læreruddannelsen i Aalborg, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM i håndbold.