Naturvidenskab

Det globale og det lokale

Forandringer er udfordringer, og hvordan forstår vi dem. Klimaet er under forandring, og hvordan forstår videnskaben den udfordring.

Nyhedsformidlingen er under forandring, og hvordan klarer de danske dagblade den udfordring. Dagbladet Politiken har efter nogle års tøven besluttet at springe ud som muslimsk dagblad. Som konsekvens heraf er redaktionen blevet udvidet med advokat Faisal Yamani fra Saudi-Arabien. Dagbladet vil fortsat blive udgivet på dansk, så også ikke-muhamedanere kan sætte sig ind i og følge den muhamedanske nyhedsformidling, men det er forståeligt, at ændringen af chefredaktionens sammensætning vil have afsmittende effekt på nyhedsdækningens indhold og form. Ordinære danske læsere vil bemærke, at nyhedsformidlingen får en anden karakter, men de vil også bemærke en egentlig nyskabelse. Forsiden vil nemlig indeholde en fast boks med overskriften Vi undskylder. Indholdet vil være to-delt. En generel undskyldning for de mulige psykiske problemer læsningen af dagens udgave af Politiken en tid endnu vil forvolde muslimske læsere. Selvom man har arbejdet med den rette forståelse i en årrække, kan der stadig ske fejl - en opregning af gårsdagens fejl vil følge nedenfor – men man vil arbejde hårdt på, at det ikke gentager sig. Det garanterer advokat Faisal Yamani og den øvrige chefredaktion. Herefter vil følge en opregning af gårsdagens fejl. De radikale er begejstrede. ”Undskyldningen er lige præcis så begavet, som vi kunne forvente det af Tøger Seidenfaden. Det er på niveau med og flugter fint vores forslag om Marianne Jelved som statsminister i København, udtaler de radikales politiske leder Margrethe Vestager, og skynder sig at rette ” i Danmark forstås, altså statsminister i Danmark”. Politikens konvertering har ikke gjort det nemmere for nogen i det evangelisk-lutherske Danmark. Heller ikke for muslimerne. Man kan have forståelse for, at muslimer, med den altdominerende betydning deres tro har ikke alene for det religiøse, men også det sekulære livs udfoldelse og indretning, kan blive krænket over karikaturtegning af troens profet, men vi lever i Danmark med en anden tro og et andet udgangspunkt for det sekulære livs indretning, så når denne forståelse mødes med et retligt krav om accept af denne krænkelse og dermed en anden forståelse af troen og indretning af samfundet, så bliver det ikke nemmere for nogen. Heller ikke for Politiken, de radikale eller muhamedanerne. Hvis danskerne ville ændre deres trosforhold eller udgangspunktet for samfundets indretning, så har de friheden til at gøre det. For hvad med næste gang, der ikke nødvendigvis behøver at være en karikaturtegning. Og det er klart, at de radikale umuligt kan indgå i en regering sammen med Socialdemokratiet og SF. Det er radikalt sofisteri, når Margrethe Vestager siger, at Politiken ikke har indskrænket sin ytringsfrihed. Hvad skulle gøre Politikens Tøger Seidenfaden mindre trangbrystet anden gang end første gang. Og burkaen, ja den rykker igen op på dagsordenen. Fra det sorgløse og uforpligtende hovedstadsliv til den vestjyske virkelighed, der er af en anden natur også rent bogstaveligt. Her kan man komme ud for, at omstændighederne ikke altid er tilpasset farten på bilen. Det kan opleves som lidt urimeligt, når man nu skal frem. Man kommer kørende i pænt tempo, speederen er vel til for at blive brugt, og pludselig eller næsten pludselig ligger der sne på vejbanen. Det er sket gentagne gange, at blæsten sådan uhindret og umotiveret begynder at blæse sne ind på vejbanerne. Heldigvis findes der hjælpsomme mennesker, når man står der med en bil, der er udsat for naturens overgreb. Et andet motoriseret køretøj ført af en kvinde, der har indset og accepteret naturens kræfter, standser og kvinden spørger, om der er brug for et skub. Det er der da i den grad, og ud stiger kvinde, mand og datter, og køretøjet er kort efter tilbage på sit rette element asfalten. Og tak for det. Med alt på sin rette plads, manden bag rattet og dækkene på asfalt kan man konstatere, at det er skønt at blive hjulpet. At der er nogen, der gider hjælpe med til at løse ens problem stort eller mindre. Det er ikke opgavens størrelse, der betyder noget i den sammenhæng, men paratheden til at ville hjælpe. Det er muligt, vi ikke kan kontrollere vejret eller opfattelser, men så er det jo skønt, når vi kan finde ud af at forpligte os og hjælpe hinanden. Og på den baggrund. Ytringsfriheden er ikke noget, der kun vedrører abonnenter af dagblade og andre massemedier. Det vedrører alle medlemmer i et vidensamfund, og derfor et det uden for diskussion, at fællesskabet her i skikkelse af Staten træder økonomisk til, hvis denne ytringsfrihed skulle gå hen og blive truet af trosbetingede retssager. Flemming Nørgaard bor i Nørklit ved Fjerritslev og er tidligere journalist. Samfundsforsker, cand.scient.soc. fra dels Københavns Universitet, dels Aalborg Universitet. Parcellist med nogle får på aftægt.