Norge

Det gode liv bag møllen

Den norske drøm

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

På ejen­dom­men bor der nu også ni hes­te, to hun­de, en kat og to på­fug­le. Foto: Hen­rik Louis

@Brød.9.u-indryk-vers:VENNEBJERG: - Her vil jeg leve, her vil jeg dø, lyder det på klingende norsk, da ægteparret Torill og Harald Johnsen krydser den lille gårdsplads på adressen Skallerupvej 810. Her har de fundet svaret på deres drømme og er nu ved at flytte ind i ejen-dommen, der lokalt er kendt som maleren Johannes Hofmeisters (1914-1990) gamle ejendom. Beslutningen om at flytte til Danmark har været længe undervejs, fortæller 59-årige Harald Johnsen: - Min svogers mor havde et sommerhus i Harrerenden, hvor jeg kom første gang som 17-årig. Siden har jeg været forelsket i Lønstrup - og ikke mindst stedet her, forklarer han. Men der skulle gå mange år, inden drømmen om at bo i Lønstrup blev realiseret. Fuld fart frem Først skulle Oslo-drengen Harald lige have en uddannelse som typograf og grafisk designer. Han skulle også lige møde sin store kærlighed, den unge Torill fra Rjukan. Sammen skulle mormon-ægteparret også lige have syv børn og egen virksomhed inden for design og reklame. - Til sidst boede vi i et stort hus med strandret og det hele nær Drammen. I 40 år har vi haft det godt, men også været fortravlet og stresset. Så da børnene nu er voksne og virksomheden er i gode hænder, er det tid at realisere drømmene, fortæller Harald Johnsen. Hans drøm var at flytte til Lønstrup, mere præcist i huset ved Vennebjerg mølle. Og Torills drøm var at får tid til at dyrke sine kunstneriske evner ved væven og med patchwork. Sammen blev målet sat: Lev drømmene ud - i Lønstrup. Kun to minutter - For to år siden købte vi et lille hus i Lønstrup, men så fik vi en dag hvisket i øret, at stedet her var til salg. Det tog kun to minutter at træffe beslutningen om at købe, fortæller en glad Harald Johnsen. Siden har de brugt meget tid på at sælge hus i Norge, i Lønstrup og lære den gamle ejendom at kende. Den hvidkalkede ejendom er bygget i 1828, ligger på en bakke, men er alligevel bygget ned i læ-siden for vestenvinden. Her skyder den trodsigt ryg mod det vedvarende pres fra vest, et pres, der med tiden har trykket en stor tjørn helt ind over læ-muren. Bag muren er en stenbelagt gårdsplads med havemøbler, tørresnor, kat og udsigt over de grønne marker, hvor en stolt hoppe græsser med sit føl, der synes at være knyttet til sin mor med en usynlig elastik. Ejendommen rummer beboelse, atelier, gæstehus og stald med plads til en større flok heste, som er Torills store interesse. Og så er der jo møllen, der rejser sig som et vartegn over hele området. Den kom til i 1856, fortæller Harald Johnsen og tilføjer, at den i dag ejes af andre. Alt sammen er med til at inspirere og give fred i sjælen. - Vores børn, der alle er voksne, fortæller, at vi har ændret os. Vi har fundet ro, fortæller Harald Johnsen. Og Torill glæder sig til at flytte sin væv ind i det hyggelige atelier, for nu har hun allerede de første 20-30 motiver i hovedet.