Sæby

Det gode skib "Hansa" på værft

Kystmuseet er allerede til stede på Sæby havn med en udstilling

På havnens dag er Kystmuseets udstilling om havnens historie. Forhåbentlig er også ”Hansa” klar. Privatfoto

På havnens dag er Kystmuseets udstilling om havnens historie. Forhåbentlig er også ”Hansa” klar. Privatfoto

SÆBY:Kystmuseet er med, når der 9. juni er havnens dag i Sæby.

Havnens dag er et landsdækkende arrangement, hvor der er åbent hus i havne, foreninger, klubber og virksomheder, der har med havn og vandsportsaktiviteter at gøre.

Kystmuseet planlægger også, at museets berømte snurrevodskutter, det gode skib "Hansa" fra 1924, bliver sejlet til Sæby.

Her vil skibet ligge som en flydende udstilling, hvor publikum kan gå ombord og se den gamle kutter og de forhold, fiskerne arbejdede under for 100 år siden.

"Hansa" er dog pt. på værft til sit årlige eftersyn, så skibets deltagelse afhænger af værftsopholdets varighed.

Kystmuseet er allerede til stede på Sæby havn med en udstilling om havnens historie i et af de røde skure på havnen.

På havnens dag er der naturligvis åbent, og samtidig fortælles om havnens lange historie.

Og så håber alle blot på, at "Hansa" er klar, så publikum får en ekstraoplevelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.