Skagen

- Det gør bare så godt!

Flere og flere mænd plejer sig til et bedre liv

SKAGEN:Et par timers ren luksus med afslappende musik i toneindgangen, trænede fingre, der skiftesvis blidt og hårdt masserer hver og én pore i ansigtet fri for urenheder efterfulgt af dampende, rensende og velduftende små klude for til sidst at nyde lidt frugt og grønt og masser af vand. Sådan et par timer burde man nu unde sig selv flere gange om året, for en ansigtsmassage hos BeautyZone Vivienne i Skagen er ren nydelse. En sådan behandling er ved at blive populær også blandt mænd. Og skulle nogen gå med en eller anden forældet fordom, kan vi fortælle, at der slet ikke er noget at være genert over længere. Det er blevet helt i orden, at også mænd ønsker at pleje og vedligeholde krop og sjæl. - En behandling hos os begynder med, at vi finder ud, hvilke type hud, der er tale om, og det behandler vi så efter. Vi renser det ud, der ikke skal være der, med god massage, plejedufte og masker. Der er masker til at berolige huden, stramme op og give fugt, fortæller Vivia Sørensen, der ejer Vivienne på Sct. Laurentii Vej i Skagen. Ingen kan bremse heller ikke hudens fremskridende alder, men med den rette pleje kan både kvinder og mænd bremse udviklingen. Man kan med andre ord gøre noget for at undgå alt for mange rynker, og jo tidligere, man begynder at pleje sin hud, jo bedre. - Det er også her en rigtig god ide at forebygge, og det kan man blandt andet gøre ved at bruge den helt rigtige hudcreme, og vi kan efter et tjek af huden fortælle kunden, hvilket produkt, der er bedst til netop hende elller ham. Vi har jo alle forskellige hudtyper, fortæller Vivi Sørensen. Kvinder og mænds hud er forskellige, og generelt kan man sige, at mænds hud holder bedre i forhold til antal fødselsdage. - Men også mænd må erkende, at huden slides med alderen. Mænds hud forfalder også, blot ikke så hurtigt, og heldigvis begynder vi at se flere og flere mænd i butikken. De køber flere plejeprodukter, og flere og flere mænd får for eksempel ansigtsmassage. Barbering kan være hård ved huden, og så er det vigtigt, at manden bruger den rigtige barberskum, for der er stor forskel på produkterne. For at have en pæn hud er det også vigtigt at få en ordentlig kost, for huden ophober affaldsstoffer, som nedbryder huden. Væske - drik masser af vand - og fugt til huden er afgørende for en pæn hud. Det er med huden som med træ; Tørt træ knækker nemt, mens vådt træ kan bøjes.