Det gør først ondt, når de borer dybt
Frederikshavn Byråd splittet om tilladelse til at bore ved Dybvad

Direktør Bruno Courme til venstre og efterforskningschef Henrik Nicolaisen fra Total i den majsmark ved Flauenskjold, hvor den kommende efterforskningsboring efter skifergas skal finde sted. Foto: Henrik Louis
FREDERIKSHAVN:Det franske olieselskab Total må gerne bore i jordlagene uden for Dybvad.
De må bare ikke bore dybt - derned hvor Total håber at finde skifergas.
Forvirret ?
Det er ikke så mærkeligt, for byrådet i Frederikshavn har også vanskeligt ved at finde ud af hvilket ben, det skal stå på i forhold til skifergasudvinding.
På byrådsmødet onsdag stemte 24 byrådsmedlemmer for at tillade boringer, som skal vise, om der er vandførende lag over kalklagene i undergrunden ved Ovnstrupvej ved Dybvad.
Vandet skal i givet anvendes ved egentlige efterforskningsboringer efter skifergas.
Seks - SF-gruppen, Jørgen Tousgaard (S) og Jette Toft (U.P.) - stemte imod.
På det foregående byrådsmøde stemte 15 for, 14 imod en henvendelse til energiminister Martin Lidegaard (R) om at genoverveje udvinding af skifergas i Vendsyssel.
Borgmester Lars Møller rundede debatten af med at præcisere, at det i sidste ende folketingets afgørelse, om skifergassen skal udnyttes.
Fordi undergrunden tilhører staten.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.