Det grå guld en samfundsløgn

I diskussionen om afskaffelsen af efterlønnen hører vi nu igen de voldsomme lovprisninger, og kærlighedserklæringer til det grå guld.

For mange i alderen plus 50 år, og de, der rent faktisk har følt sig presset til at gå på efterløn, må det være kvalmende at høre på. Virkelighedens verden afslører nemlig, at arbejdsgivernes dobbeltmoral mht. "det grå guld" er enorm - både hos private og offentlige arbejdsgivere. Man kræver efterlønnen afskaffet og holder flotte taler om det grå gulds værdi. Men der er jævnligt overrepræsentation af ældre ansatte ved fyringer. Ligesom der kun nyansættes få med den alder. Paradoksalt nok kunne arbejdsgiverne i virkeligheden næsten afskaffe efterlønnen ad frivillighedens vej, hvis de ville. Mange vil gerne fortsætte længere tid, hvis arbejdet ikke er så hårdt. Og hvis arbejdsgiverne anerkender de ældre medarbejdere som værdifulde og efterspørger seniorernes særlige kompetencer. Men undersøgelser viser, at mange arbejdsgivere ikke engang spørger de ældre medarbejdere, om de kunne have lyst til at fortsætte efter at de er fyldt 60 eller 62 år, evt. på nedsat tid. Det er en kæmpe fejl, at arbejdsgiverne ikke gør dette og tilbyder en god seniorordning. Vedrørende statsministerens udmeldinger om, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, så ville det være fair, at han oplyser om statens og dermed regeringens politik på området. På flyvestation Aalborg tilbyder man i øjeblikket 59 - 60 årige en aftrædelsesordning for at fratræde, og i PostDanmark, og andre store offentlige institutioner, sker det samme. I stedet for at påstå, at folk ikke vil arbejde, skulle bevisbyrden måske vendes, så det er arbejdsgiverne, der dokumenterer, at de vil bruge det grå guld. Indtil det er sket må alt snakken om værdien af det grå guld betragtes som en samfundsløgn - udelukkende for at legitimere forringelser - så tarvelig vil et nyt flertal ikke være.