Det grønne flag blev hejst hos Søstjernen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mogens Gade fik en ny borgmesterkæde. Privatfoto

Søstjernen kunne hejse Det grønne flag. Igen. Naboer, børn og forældre var mødt op for at fejre begivenheden.

Borgmester Mogens Gade havde fået æren af at hejse flaget, og i dagens anledning forærede børnene Mogens en "grøn" borgmesterkæde.

Hos Søstjernen har medarbejderne sørget for at både vuggestue- og børnehavebørnene har fået muligheden for at bruge deres sanser i naturen dels på legepladsen, men også uden for hegnet. De har fulgt naturens gang og dyrenes udvikling - blandt andet ved det ugentlige besøg på Hjortdal dyrefarm. De har vandret gennem skov og krat, besøgt vandhuller, hvor insekter og smådyr nøje er blevet studeret gennem lup. Kartofler er blevet sat, passet, høstet og spist.

Hele ideen med Grønne Spirer er at støtte det sunde børneliv.

Mogens Gade henviste i sin tale til sangen "Kriblekrableland", som fint beskriver, hvordan børnenes fantasi stimuleres ved at gå på opdagelse i naturen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.