Børnepasning

Det grønne flag til tops uden Grøffe

Regnbuen fik som den første institution i Mariagerfjord Kommune Friluftsrådets grønne flag

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lærke Betzer (tv) og Cesilie jensen er blandt de 38 børn, der til daglig går i børnehave efter naturmetoden.

Almindeligvis er de 38 børn i bondegårdsbørnehaven Regnbuen næppe i tvivl om, at pædagogmedhjælper Jan Kristiansen er pæredansk, men da han i går fejrede fødselsdag, måtte et af børnene alligevel lige forsikre sig, at det stadig er tilfældet: - Kommer Jan fra et andet land? For hvorfor skulle hans fødselsdag ikke markeres med Dannebrog, men med et grønt flag, oven i købet med bogstaver og symboler? Gode børn - gode voksne Årsagen var, at dagens fødselar måtte vige for markeringen af Friluftsrådets tildeling af det grønne flag til hele institutionen. Så pladsen på flagstangen var optaget. Den blev det i hvert fald, da Mariagerfjord Kommunes viceborgmester Mogens Jespersen kom og hejste det grønne flag. Det gjorde han med en vis glæde, for efter hans opfattelse er børnehaven en del af en god "trend", som handler om, at vi alle i disse år må vænne os til at tænke miljøbevidst. - Og jeg er sikker på, at børn, der oplever, hvordan naturen skal bruges og ikke skal bruges, bliver gode voksne, sagde Mogens Jespersen. I børnehavens dagligdag får det grønne flag næppe den store betydning. - Det er egentlig bare en dokumentation af, hvad vi hele tiden har lavet, siger bestyrelsesformand Palle Kristiansen. Ikke rentabel Han mener dog, at det grønne flag kan bruges til en slags markedsføring både for institutionen selv og for kommunen. - Som kan vise udadtil, at sådan nogle institutioner her har vi også. For os er det med til at synliggøre os selv, så man ikke lige pludselig lukker os. Vi er jo ikke så rentable som institutioner med 60 børn, bemærker Palle Kristiansen. Grøffe med som pålæg Den "naturlige" tankegang gennemsyrer hele institutionen og indebærer for eksempel, at man prøver at efterleve jord-til-bord princippet, selvom det i virkelighedens verden indebærer en omvej ad en autoriseret slagter. På den konto var instutionens kælegris Grøffe i går lovligt undskyldt ved den lille ceremoni, men den var nu alligevel til stede, da børn og voksne efter flaghejsningen belønnede sig selv og hiannden med en bid brød. Pålægget stammede nemlig fra den hedengangne gris, men det syntes ikke at gå ud over appetitten, selvom Grøffe er - var - Regnbuens hidtil mest kælne gris. - Den var så sød, og når man kom hen til den, lagde den sig ned på ryggen for at blive kløet. Men børnene har det helt fint med det. Det er nok værst for os, mente leder Bente Hedegaard og souschef Susanne Hammer. De kan til gengæld glæde sig over nogle børn, der trives i bondegårdsbørnehavens lidt anderledes dagligdag. - De er næsten hele tiden ude. Det giver mindre støj og bedre sproglig udvikling, mere bevægelse og bedre motorik. De lærer at omgås dyr på en god måde og kæle for dem. De får meget tilbage på den måde. Når de mindste sover til middag, sover kattene hos dem. Og så er børnene nsæten aldrig syge, bemærker Bente Hedegaard.