Sukkersyge

Det grove hold tygger sig tyndere

Kæbemuskulatur er på overarbejde hos en flok nordjyske diabetikere.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Keld Pedersen kan slet ikke undvære sine grønsager længere, fortæller han, mens han snitter knoldselleri.

Grønsager. Et ord, der får munden til at løbe i vand hos de færreste. Men man kan som bekendt vænne sig til meget, og de 44 nordjyske sukkersygepatienter, der deltager i et grønsagsprojekt er blevet helt vilde med grønsager. - Det eneste, jeg ikke er så vild med, er hvidløg, siger Keld Pedersen, der er efterlønner og fra Brønderslev. Han har tabt sig efter at han for tre år siden fik konstateret diabetes 2, og ikke nok med det. - Jeg har i det hele taget fået mere velvære. Jeg sidder ikke og falder i søvn foran fjernsynet længere, fortæller han. - Lige nu er det rosenkål, hvidkål og grønkål, vi skal til at kigge på. Man er nødt til at følge årstiderne, for det har jo også noget at gøre med økonomi. For en uge siden kostede en pose rosenkål 19 kr. Nu koster den 11,95, påpeger Keld Pedersen. Sovsen er fortid Det er slut med at sovse grønsagerne ind for at få dem til at glide ned, og det er heller ikke nødvendigt. - Alle kan lære at spise flere grønsager - og at kunne lide det. De kan jo laves på mange forskellige måder. F.eks. spidskål kogt med lidt salt. Det smager vidunderligt, hævder Keld Pedersen. Advokatsekretær Birgit Larsen fra Nørhalne er heller ikke blevet træt af grønsagerne endnu. - Der var lige dag nummer to, som var grønkålsdag. Det kunne jeg altså ikke synke. Men ellers har jeg kunnet lide det hele. Jeg har lige lavet pandekager af havregrød, grønkål m.m. Det smagte virkelig godt med rejer til, fortæller hun. Birgit Larsen kan også aflæse kostændringen på sin badevægt. Det går den rette vej, og hendes mand bakker op og spiser gladeligt med af den grove menu. Deltagerne i projektet får en kasse med grønsager udleveret hver uge, og der følger opskrifter med. - Det er utroligt hvad de kan lave af dressinger uden fedt. Det har jeg lært meget af, og jeg gemmer selvfølgelig de gode opskrifter, fortæller Birgit Larsen. Det skal smage godt Skal man ændre kostvaner - og det skal man, når man får konstateret diabetes 2 - nytter det ikke noget, hvis den nye diæt smager ad hekkenfeldt til. - Det er en forudsætning at det smager godt, fastslår klinisk diætist Susanne Elman Pedersen, der står bag opskrifterne sammen med kok Per Mandrup. De tager ofte udgangspunkt i eksisterende opskrifter og så er det bare med at få proppet nogle flere grønsager i dem. Diabetikerne skal gnave sig igennem 500 gram grønsager om dagen. Det stiller krav til opskrifterne, hvis resultaterne skal glide ned. - Vi bruger en blanding af fantasi og faglighed, siger Susanne Elman Pedersen. Der skal være en nogenlunde ligelig blanding af råt og tilberedt, og så skal der grønsager i flest mulig måltider. - Vi har f.eks. lavet en opskrift på gulerodskage, hvor et stykke kage giver 35 gram gulerod. Det kan jo ikke være salat det hele, påpeger diætisten. - Det skal også fungere i dagligdagen, så det skal være nemt. Man kan ikke bruge hele formiddagen på at tilberede sin frokost, siger Birgit Larsen. Røremaskine i skammekrogen Deltagerne er dog enige om at det tager sin tid at gøre alle de grønsager klar. - Rivemaskinen står altid fremme nu, mens røremaskinen er flyttet hen i et hjørne. Hvis man skal finde rivemaskinen frem hver dag, gider man ikke, mener Birgit Larsen. - Men det er et spørgsmål om tilrettelæggelse. Man kan hakke til flere dage ad gangen og putte i poser. Noget af det har også godt af at stå i køleskabet og trække, forklarer hun.