Det gyldne Bæger fik en plads i solen

Middelfartere dumpede ned i festen

Og det var dem fra Middelfart af.

Og det var dem fra Middelfart af.

AALBORG:Selv om karnevalet i Aalborg nyder status på top 50-listen over E uropas bedste lokale begivenheder (ifølge www.LocalFestivities.com), så er det ikke rygtedes til Middelfart. I hvert ikke til Det gyldne Bæger. Bag navnet gemmer sig 15 veltjente badmintonspillere fra Middelfart Badmintonklub, som nu styrketræner i en rafleklub. Det er overskuddet herfra, der sætter dem - med fruer - i stand til en weekend et eller andet sted i Danmark. I år faldt valget på Aalborg i total uvidenhed om, at de skulle dumpe ned i karnevalet. Ikke desto mindre blev de tilskuere til det fra første parket i form af en plads i solen uden for La Strada på hjørnet af Bispensgade og Østeraa. Her nød mændene velskænket fadøl, altimens de istemte vemodige sange fra deres hjemø. Damerne var sendt på shopping - med plastickort. De ankom fredag, og i dag til middag er det tid at vende næsen hjemad igen, fortæller Erik Jørgensen og Per Dall, der har stået for arrangementet.