Det handler ikke om det ydre

I dag får flere og flere foretaget kosmetiske operationer - efterhånden i en sådan grad, at det vokset helt ud af proportioner, efter min mening.

6. september 2006 22:08

Jeg synes, at man skal gå med det udseende, man nu engang har fået eller får med alderen, med mindre der er et eller andet ved én, der er til belastning for det psykiske eller fysiske velfære. Det kan eksempelvis være øjenlåg, der hænger ned og slører for synet, elle det kan være for tunge bryster, som får ryggen til at smerte konstant - eller en for iøjnefaldende næse, som ejermanden altid er blevet mobbet med. I sådanne tilfælde er det helt i orden med mig, at folk vælger at komme under kniven. Ellers ikke, for der er ingen, der bør skamme sig over deres mere eller mindre små eller store skønhedsfejl og de rynker, der måtte komme med alderen. Det er naturens orden og lov. Og ingen kan gøre for, hvordan de er skabt, pukkel eller ej! En ”dum”, usmagelig opførsel er altid værre end et lidt uheldigt ydre. Nutildags er det desværre blevet sådan, at alt det overfladiske i samfundet dyrkes intenst. Alt skal i dag tage sig ud og tage sig ud i alle henseender og beundres, uanset om det er indhold eller ej indeni eller bagved. Børn og unge og mange andre lader sig ofte narre af glimmer eller det stik modsatte. Sand skønhed og menneskelige kvaliteter kommer indefra og viser sig i udstrålingen ved et venligt og glad smil og ved livfulde, gode, interesserede øjne - og ikke mindst ved respektfuld væremåde og opførsel. Et ”smukt menneske” er ikke nødvendigvis en køn, yndig kvinde eller en flot, smuk mand, men derimod et ydmygt menneske med uselviske og ærlige motiver, når han/hun handler. Og sådanne mennesker hænger ikke på træerne. Men de findes, og de bliver som regel overset, fordi de ikke fører sig frem og slår på tromme for sig selv i ”klogskab”, sådan som de fleste gør. Der er mere værdi i at arbejde på at udvikle sig personligt og intellektuelt ved at læse en masse forskelligt og komme ud blandt andre mennesker og høste erfaringer og få social kompetence end at dyrke dit ”look” i den grad, som det er moderne ar gøre nuomstunder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...