Lokalpolitik

Det handler om at turde og ville

Alle, i hvert fald i Nordjylland, taler om, at den Nordjyske region er ved at blive kørt bag ud af dansen forhold til resten af landet.

Og det er rigtigt at hvis vi Nordjyder vil være med, så skal der ske noget, og det skal ske nu. Vi har prøvet at klynke, det duede ikke, så nu må vi prøve noget nyt! Der er en udbredt enighed om, at vi skal udvikle vores region gennem viden og højteknologi. Det kræver dog, at vi kan få "lokket" nogle nye kompetencer til landsdelen. Mennesker, som kan være med til at skabe nye virksomheder, og udvikle de gamle, og derved skabe nye jobs i regionen. Nu er det bare sådan, at de mennesker, det drejer sig om, helt naturligt stiller nogle krav til den tid, de skal tilbringe i Nordjylland, specielt uden for arbejdstiden. De stiller krav om oplevelser, i høj grad også til deres familier. Vi får nu, efter et uendeligt langt tilløb, et Musikhus, og noget tyder endda på at Aalborg, som påstår, den elsker verden, kan beholde sin internationale skole. Jeg mener: Når beslutningen om to så essentielle ting skal vendes og drejes i en uendelighed, er det måske ikke så underligt at vi er lidt bagud hele tiden. Vi tør jo alligevel ikke helt når det kommer til stykket. Alle skal jo helst høres, om det nu også passer dem, og det må helst ikke være til ulejlighed. Et andet eksempel er projektet i Lille Vildmose. Endelig noget nyt, noget særegent og specielt, som vi i Nordjylland vil kunne være stolte af at kunne tilbyde. Nu har man fået kolde fødder fordi nogle landmænd er i mod det, men det var vel forudsigeligt at projektet ville møde modstand, sådan er det jo altid med forandringer. Men verden har nu engang den uforskammethed at den forandrer sig, og alt kan ikke blive ved med at være som det var engang, heller ikke i Lille Vildmose. Derfor skal politikerne have visioner og mod til at holde fast i projektets grundtanke og føre det ud i livet. Konsekvensen af det modsatte vil være at en hel landsdel på sigt taber terræn i forhold til resten af landet. En ting er sikkert – hvis vi i Nordjylland ikke tør og ikke vil, så står der andre på spring, og så er vi stadig bagefter.