Det handler om kartofler!

Der er éndags kartoffelferie på Vildmoseporten lørdag 20. oktober.

Der er éndags kartoffelferie på Vildmoseporten lørdag 20. oktober.

VILDMOSEN:Børn i dag er heldige kartofler. Hvor det før i tiden var hårdt arbejde at have ¿kartoffelferie¿, er det i dag for sjov. Hvem vil ikke gerne være barn igen, når Vildmoseporten på lørdag har Kartoflens Dag og inviterer til at skyde og bowle med kartofler? Efter en heftig start på egns- og oplevelsescentret Vildmoseporten i Store Vildmose følges der op med denne dag i kartoflens tegn. En dag, som Vildmoseporten vil gøre til en tradition. Kartoflens Dag er specielt for børn, men Vildmoseporten håber samtidigt at se forældre og bedsteforældre, som måske kan fortælle deres børn om, hvordan det i sin tid var at have kartoffelferie fra skolen. For der var ikke meget ferie over det. Børnene skulle hjælpe til med at få taget de livsvigtige kartofler op, så familierne havde mad til vinteren. På Kartoflens Dag kan deltagerne selv prøve at tage kartofler op. Det er dog kun en lille del af programmet. De skal sorteres og vejes, og deltagerne kan købe deres kartofler med hjem. Og så skal der leges med kartofler, som indgår i løb, bowling, skydning og andre lege. Der kan også laves kartoffeltryk og bages kartofler i bål. Hvis vejret er til det, vil folkene bag arrangementet stille op til gammeldags tørvegravning, som de havde stor succes med til Historiens Dag. Der kan slappes af i forpagterens stuehus og nydes forskellige ting, som er fremstillet af kartofler. På sådan en efterårsdag kan der fristes med en gang kartoffelsuppe med kartoffelflûtes. Eller kartoffelkage og -boller til den søde tand, hvortil der kan købes kaffe og te. Kl 13 og kl. 14 er der rundvisning på den moderne kartoffelgård ¿Stormgård¿, Damvej 231. Arrangementet foregår på Vildmoseporten på Biersted Mosevej 277 fra klokken 11.