Det handler om kultur

Ang. Den Europæiske Kvindeunion - med fokus på kulturbestemt vold mod kvinder: Det er ikke et spørgsmål om mænds vold mod kvinder - det er et spørgsmål om kulturer.

Det er ikke et spørgsmål om en mand mod en kvinde, men en hel familie, et helt samfund mod en enkelt kvinde. Det er ikke et spørgsmål om kvindens frie vilje men om det islamiske samfunds opretholdelse af æren. Og eftersom det hovedsageligt er kvinder, der bærer samfundets ære i det islamiske samfund, så er det også kvinder, der kan krænke den ære, som hele det islamiske samfund er bygget op om, og en krænket ære straffes med vold.. Der er også mænd i vores kulturkreds, der er voldelige, men det er vigtigt at understrege, at det i islam drejer sig om en hel kultur, som accepterer og legaliserer vold, en kultur, hvor samfundet er bygget op omkring forsvar for æren, en kultur, hvor hele samfundet opretholder æren ved hjælp af vold. Det er et spørgsmål om luder-madonna-kulturen, en kultur, hvor kvinder er født ind i en ære, som de skal forsvare, hvis ikke de vil regnes for "ludere"), dvs, de skal forsvare deres renhed og moral, som holdes i kort snor, og det skal understreges, at ære i islamisk betydning er noget ganske andet end ære i Norden. En islamisk kvinde, der eksempelvis ser en mand i øjnene, vanærer familien, og en vanæret familie skal af hensyn til hele samfundet genoprette sin ære, og det sker ved at straffe kvinden, i yderste fald ved at dræbe hende. Det er altså samfundet, der styrer familiens ære, og genoprettelsen sker ved, at kvinder, der har forbrudt sig mod æren, straffes, så familien igen kan få samfundets respekt. Ofte deltager hele samfundet i afstraffelsen. Det kan dreje sig om en offentlig piskning eller om en stening, og det skal bemærkes, at afstraffelsen sker uden dom og rettergang i vores betydning. Straffen er som regel kun baseret på påstande og evt. på samfundets sladder. Kvinder i islam har derfor ingen chance, hvis samfundet kræver deres afgang fra jorden. Vi skal også fremhæve, at en kvinde kan blive dømt til at blive voldtaget, og at voldtagne kvinder er skyldige og kan straffes - helt ufatteligt i vores optik. Muhamedanske kvinder har berettet om deres oplevelser, og vi kan henvise til Ayaan Hirsi Alis bog "Jeg anklager". Endnu værre er bogen, "Levende Brændt" af Souad, som beretter om den daglige og legale vold mod kvinder, og endelig skal vi nævne filmen "Soraya M.", som viser en stening af en kvinde, og som bygger på en autentisk beretning. Her bemærker man, at det er hele samfundet, der deltager i steningen, hvis årsag bygger på folks sladder. Vi ved fra Ekstra Bladet 11. september 2011, at kvinder i de danske ghettoer ofte er udsatte for så megen vold, at de ikke kan gå ud i 14 dage, og der er ikke tale om en enkelt mand, der er voldelig men hele familien, kvinder såvel som mænd. Det foregår i Danmark, men ingen synes at tage sig af det. Ingen interesserer sig, for de fleste mener, det er racistsnak, og de vil ikke høre. Det er ikke racistsnak men en kulturel bestemt vold i højeste potens, en vold, der også kan ramme de danske kvinder. Vi vil i samme åndedræt gøre opmærksom på, at den seksuelle lavalder i islam er 9 år efter Muhammeds forbillede, og de færreste danskere er klar over det. Når vi opretter Den Europæiske Kvindeunion, så er det ikke for at blande os i de kulturtraditioner, der hører hjemme uden for Europa og uden for den kristne kultur. Det tilkommer ikke os. Vores formål er at beskytte den nordiske kvindes frihed, som løber risikoen for at forsvinde i multikulturen. Det er åbenbart ikke en sag for politikerne. I hvert tilfælde vender de det døve øre til. Det falder ikke ind under deres politiske rammer. Derfor er kvinderne nødt til at tage sagen i egen hånd. Vi er ganske enkelt nødt til at gøre opmærksom på, hvad det er for grundlovsstridende kulturtraditioner, vi har fået ind i landet. Den vold, som er kommet ind i vores land med indvandringen, kan ramme danske kvinder, og vi har allerede set eksempler på organiseret bandevoldtægt, og dokumentation herfor kan findes på www.massevoldtaegt.dk (Karsten H. Larsen). Den Europæiske Kvindeunion er opstået, for di vi ganske enkelt ikke vil acceptere eller tillade grundlovsstridige og kulturfremmede traditioner i vores land. Vi accepterer ikke vold under nogen omstændigheder, og det er rigeligt med den vold, som udøves af danske mænd mod kvinder, men den er ikke lovlig, og der er i det mindste straf for den. Den danske lov omfatter naturligvis også den islamiske vold mod kvinder, men ingen kender til den ufattelige vold, ingen vil vide af den, og politikerne er lige glade. Det er den islamiske grundlov, shariaen, som hersker i islamiske kredse, og ingen danskere synes at ville kende den. Men vi kan ikke acceptere flere grundlove i vort land. Vi har vores egen, og vi vil under ingen omstændigheder godtage en kulturel bestemt vold.. Vi vil simpelthen ikke have den.. Derfor opstår Den Europæiske Kvindeunion.