EMNER

Det handler om stabilitet

Bulgarien og Rumæniens medlemskab af EU fra 1. 1. 2007, har i flere aviser været årsag til, at betvivle kommissionens anbefaling af de to nye landes medlemskab.

Dette til trods vil jeg mene, at der er en rigtig beslutning, idet det er bedre at sige ja, frem for at forstærke en negativ udvikling. Begge lande har stadig problemer med korruption og problemer med at føre EU’s lovgivning ud i praksis, men kommissionen har vurderet, at der trods alt er positive fremskridt, og overvåget og støttet af EU, i den første periode, ligger tankegangen om, at den videre udvikling i de to lande sker bedst inden for EU’s rammer, altså, EU, landene hjælper de to lande det sidste stykke. Det vil tage nogle år før de to nye medlemslande er helt med i EU, på alle områder, og betingelserne er belagt med begrænsninger og forskellige overgangsordninger. (Det er der ikke plads til at skrive om i et læserbrev). Jeg tror, det er vigtigt at slå fast, at det ikke alene er udvidelserne, der er problemet, men også EU’s struktur, idet Nice-traktaten fastlægger stemmeregler og institutionelle spørgsmål, og i den forbindelse er det betryggende at bemærke sig kommissionsformandens bemærkning om, at der må en ny traktat til før der kan komme flere udvidelser. Endelig vil jeg mene, at udvidelsen, der sker nu, ikke handler om samvittighed, men om stabilitet og vækst, og er en katalysator for dette, hvilke de tidligere udvidelser har bidraget til. Som bekendt er Europabevægelsen tilhænger af Det Europæiske Samarbejde, og vil fortsætte vore bestræbelser for, at få en traktaten gennemført der baner vejen for, at fortsætte integrationen med nye kandidatlande, når de opfylder betingelserne for medlemskab.