EMNER

Det handler om taktik

Gad vide hvor megen bekymret tale om stadig tydeligere krisetegn og stadig højere arbejdsløshedstal, der egentlig skal til, før det går op for i det mindste nogle politikere, at det rent faktisk er alvor? Og at det meget hurtigt kan blive endnu mere alvorligt? Spørgsmålene er relevante, efter at SF's formand, Villy Søvndal, ser ud til at være sluppet af sted med, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har kaldt "uansvarlige parlamentariske julelege" - nemlig det faktum, at SF nærmest har tiltvunget sig adgang til forhandlingsbordet om bankpakke II, for ellers vil SF ikke være med i andre forhandlinger i euroen med indbygget fare for at komme til at hugge bremsen i for en folkeafstemning i Danmark. Men ligesom en partiformand som Søvndal (hårdt presset) godt kan komme i tanker om, at han alligevel ikke har besøgt 20 plejehjem, men måske i virkeligheden kun fem, kan samme partiformand (hårdt presset) også godt komme på andre tanker og lade være med at rode bankpakke og euro sammen. For det handler om taktik. Om, at Søvndal har mindst lige så megen brug for Fogh som Fogh har brug for Søvndal og flest mulige af de andre partiformænd for at skabe det, som ellers sjældnere end ønskeligt lykkes for VK-regeringen, nemlig et bredt forlig. For et parti som SF, der i egen optik er tættere på ministerbilerne end på hængekøjen (og til overflod står over for at droppe alle ord om revolution i sit partiprogram!), er det vigtigt at vise samarbejdsduelighed - og måske en dag regeringsduelighed. Og for en hvilken som helst statsminister er det vigtigt at kunne vise, at man er parat til at trække et parti, der ellers jævnligt betragtes som økonomisk uansvarligt, ind i forhandlingsvarmen, næsten uanset hvor ufine metoder til at komme til bords har været. Det vigtigste kan aldrig være ordkrigen mellem Søvndal og Fogh, men at der rent faktisk og praktisk kommer resultater ud af det - på trods og tværs af ideologiske og andre skel - så landet kan komme om på den anden side af krisen.