Det haster ikke

INTEGRATION:9.12. skriver NORDJYSKE Stiftstidende, at "Dårlig integration hindrer smitte" (specielt af tuberkulose) fra vore somaliske flygtninge. De er godt nok bosat i Danmark (i alt fald hæver de overførselsindkomster her), men de rejser åbenbart ikke så sjældent hjem til det land, de er "flygtet" fra og udsætter sig for ny smitte. Men de omgås ikke danskere og smitter os derfor ikke. Så er det da et held, at integrationen er så "dårlig", at danskere ikke smittes i overvældende grad. For tuberkulose er faktisk en dødsensfarlig sygdom. Den er specielt farlig blandt en befolkning, som gennem mange år har været fri for den, og som derfor savner immunitet. Kære integrationsminister Rikke Hvilshøj, det haster slet ikke med at forbedre integrationen, sådan som politikerne altid fabler om. I stedet burde staten tilbyde en fristende stor sum hjemrejsepenge til de såkaldte flygtninge fra tredjeverdenslande, der har opholdstilladelse. Bedre for alle parter og langt sundere og sikrere for den ikke-immune danske befolkning. Kort sagt: Send dem hjem! P.H. Bering Regnar Juels Vej 6, Aalborg SØ