Pædofili

- Det havde nok ingen forskel gjort

Sexsager var næppe undgået med mere kontrol af opholdssteder, mener udvalgsformand

NORDJYLLAND:Midt i sin ferie er formanden for amtets socialudvalg, Falck-redder Bent Pedersen (S), igen og igen af medierne blevet afbrudt i arbejdet med at reparere taget på sin udestue ved hjemmet i Hadsund, efter at NORDJYSKE Stiftstidende onsdag morgen afslørede, at endnu en sexsag har ramt et nordjysk opholdssted. Mediernes interesse for formanden blev ikke mindre, da amtet onsdag eftermiddag meddelte, at man nu kræver alle 650 ansatte på opholdsstederne kontrolleret for eventuelle gamle pædofili-domme - en beslutning, der blev offentliggjort få timer efter, at NORDJYSKE havde omtalt den forestående retssag om en 48-årig mand, der siden begyndelsen af februar har været suspenderet på grund af sagen. Hvornår er beslutningen om at tjekke alle 650 ansatte truffet? - Det ved jeg faktisk ikke. Det må du spørge om på amtsgården. Tidligere i år - før de her sager dukkede op - vedtog man, at man ville tjekke alle nyansatte på opholdsstederne, ligesom man sidste år havde vedtaget at gøre med nyansatte på amtets egne institutioner. Men så opstår de her sager, og så beslutter man også at kontrollere de medarbejdere på opholdsstederne, der allerede er ansat. Hvem traf beslutningen? - Det er sket administrativt. Hvornår hørte du første gang om beslutningen? - Det kan jeg faktisk ikke erindre. Måske var det onsdag eftermiddag, måske var det tidligere. Jeg får jo så mange informationer. Mener du, at initiativet er affødt af, at det nu er kommet frem, at der ikke kun er én, men to sexsager? - Nej, det tror jeg ikke. Jeg går ud fra, at det har været forberedt gennem nogen tid. Det er jo ikke helt enkelt at sende 650 breve ud. Det bedst mulige Under alle omstændigheder: Nu har man så besluttet at kontrollere alle 650 ansatte for domme for overgreb på børn. Tror du, at man - hvis denne beslutning var truffet tidligere - havde afværget de to aktuelle sager? - Det tror jeg ikke, for mig bekendt har ingen af de to tiltalte tidligere fået domme på dette område. Vil det sige, at det er nytteløst at gøre, som man nu har besluttet? - Det er jo nærmest det eneste, vi kan gøre i forhold til lovgivningen. Og opfattelsen er, at et eller andet må man gøre? - Ja, det er der vel en forventning om. Vi må jo bruge de muligheder, loven giver. I dag er det sådan, at næsten enhver kan lave et opholdssted. Laver man en beskrivelse af intentionerne, som er i orden, og har man bygninger og et personale, som vi finder i orden, så kan vi faktisk ikke sige nej til at godkende stedet. Men I skal jo så løbende føre tilsyn og besøger hvert opholdssted fem gange årligt. Er dét tilstrækkeligt efter din opfattelse? - Det er det bedst mulige inden for lovens rammer. Vi kontrollerer opholdsstedernes økonomi ganske grundigt og besøger dem for blandt andet at bedømme kvaliteten. Om en uge skal socialudvalget faktisk drøfte en længe planlagt plan for, hvordan vi i fremtiden helt konkret sikrer, at kvaliteten er i orden. Nogle amter laver otte tilsynsbesøg om året, andre tre - og vi laver fem. Vi kunne godt lave flere tilsynsbesøg. Men det er der ikke nødvendigvis nogen fornuft i. For jeg tror faktisk ikke, at flere besøg havde betydet, at vi havde undgået sager som de her. Op til de ansatte Men kan man på anden vis end ved at øge antallet af tilsynsbesøg forbedre tilsynet med kvaliteten på opholdsstederne? - Ja, der er jeg jo ikke lige ekspert. Men sidder sagkundskaben med gode ideer til forbedringer, håber jeg da, at de lægger dem frem for os. Har Nordjyllands Amt set i bakspejlet håndteret kontrollen med opholdsstederne godt nok, når der kan opstå to sager af denne art? - Jeg mener, kontrollen er god nok. I sidste instans står og falder det hele med, at alle ansatte på opholdsstederne er opmærksomme og reagerer, hvis de får mistanke om uregelmæssigheder.