Øster Hurup

Det hele ryger jo lige i klubkassen

Frivillige står i kø, når Klejtrup IF sætter 150 i koncertsvingninger

Ras­mus Frø­slev (tv) og Jes­per Rost Vil­lum­sen fra 
Klej­trup er blandt de 150 fri­vil­li­ge, der får Open Air i Øs­ter Hu­rup til at fun­ge­re.

Ras­mus Frø­slev (tv) og Jes­per Rost Vil­lum­sen fra Klej­trup er blandt de 150 fri­vil­li­ge, der får Open Air i Øs­ter Hu­rup til at fun­ge­re.

ØSTER HURUP: Rasmus Frøslev og Jesper Rost Villumsen fra Klejtrup er ikke blege for at tage ferie, så de kan hjælpe til ved Open Air i Hurup. Sådan er det med mange andre af de 150 frivillige, som steger pølser, tapper øl eller river billetter ved østkystens store musikshow. - Frivilligt foreningsarbejde er vigtigt. Vi har begge dyrket gymnastik i Klejtrup IF siden vi var tre-fire år. Nu giver vi noget tilbage, siger 23-årige Jesper Villumsen. - Og overskuddet ryger jo direkte i foreningens kasse, supplerer 24-årige Rasmus Frøslev. Når det er sagt, bedyrer de to unge mænd, at det hverken er surt slid eller træls arbejde. - Det er da megafedt. Vi hygger os, får nogle bajere og gratis mad, siger Jesper Villumsen. Rasmus Frøslev ankom allerede onsdag og overnatter i telt på den midlertidige campingplads, som Klejtrup IF har slået op for hjælperne. Klokken syv fredag morgen kom de første lastbiler med instrumenter og tungt lyd- og lysudstyr, som de slæbte ind på scenen. De er med i flokken af hjælpere, der bag scenen står på spring og hurtigt slæber ud og bærer ind, når de forskellige bands skifter og skal have deres eget udstyr på scenen.