Det huskes han for: Krige og krise EFTERMÆLE: George Bush mener, at han historisk vil blive set i et bedre lys

WASHINGTON:På tirsdag overdrager George W. Bush præsidentembedet i USA til Barack Obama og videregiver samtidig to uafsluttede krige, en amerikansk økonomi på tilbagetog og et budgetunderskud, som nærmer sig 1000 milliarder dollar (5660 milliarder kroner). Ydermere er landets internationale anseelse skadet. Bush, USA's 43. præsident, stod i sine otte år ved magten også for omstridte metoder i den såkaldte krig mod international terror, som efter hans egen opfattelse var med til at værne USA efter 11. septemberangrebene i 2001 - det værste anslag nogensinde på amerikansk jord. Den stærkt upopulære Bush, som er 62 år, efterlader krigene i Afghanistan og Irak, et Mellemøsten, som stadig er i flammer og et anstrengt forhold til Rusland, mens relationerne til blandt andet Kina og Indien ifølge hans tilhængere er blevet bedre. Bushs medarbejdere fremhæver, at han har øget bistanden til Afrika som led i bekæmpelsen af malaria og hiv/aids - det sidstnævnte dog typisk med betingelser om seksuel afholdenhed tilknyttet. De rubricerer også hans ønske om at sprede demokrati i verden som en af succeserne. Hans lavpunktet var, da han forsømte at sørge for hurtig føderal hjælp til ofrene for den dræbende orkan Katrina, som satte New Orleans under vand. På det økonomiske område bryster Bush sig af 50 måneder med konstant vækst, og han har afvist at have noget medansvar for en amerikansk boligkrise, som har plaget den finansielle sektor verden over det seneste år. I 2008 blev der nedlagt flere arbejdspladser i USA end på noget tidligere tidspunkt siden 1945. På trods sagde Bush tidligere i denne uge: - Jeg ved, at jeg gjorde mit yderste gennem otte år. Og jeg solgte ikke min sjæl for at blive populær. Mens kritikere ser krigen i Irak som en blodig og unødig invasion og krigen i Afghanistan som en fiasko, taler Bush uden blusel om befrielsen af 50 millioner mennesker i begge lande. Bush, som er kendt for ikke at ville offentligt indrømme fejltagelser, siger, at det var rimeligt med en Irakkrig, selv om det ikke lykkedes at finde de masseødelæggelsesvåben, som blev givet som den væsentligste begrundelse for at gå ind i landet i marts 2003. - Beslutningen om at fjerne Saddam Hussein var den rigtige beslutning tidligt i min præsidenttid, og det er den rigtige beslutning stadigvæk, og det vil det altid vedblive at være, sagde han i marts sidste år. Irakkrigen fortsætter på sjette år, og den har kostet over 4000 amerikanere livet og hundreder af milliarder dollar. Han omtalte på sin sidste pressekonference i Det Hvide Hus Abu Ghraib-skandalen om overgreb på irakiske fanger og det manglende fund af masseødelæggelsesvåben som skuffelser, ikke fejl. - Det gik ikke som planlagt, lad os formulere det sådan. Bush har også fejet anklager om, at hans regering var meget hemmelighedsfuld og drevet af ideologi. Han mener ikke, at han forrådte amerikanske værdier ved at etablere et hemmeligt fængselssystem til terrormistænkte på Guantánamobasen i Cuba. Nogle af hans modstandere har kritiseret ham skarpt for at give bemyndigelse til forhørsteknikker, som længe er blevet betragtet som tortur, og for overvågning uden dommerkendelse af amerikanske statsborgere. Bush og vicepræsident Dick Cheney har sagt, at den slags metoder var afgørende for at afværge terrorangreb - og afviser vrede over, at det ikke lykkedes at fange eller dræbe bin Osama bin Laden, lederen af al-Qaeda-terrornetværket. Men krigene og kontroverserne samt korruptionsskandaler og et stedse mere økonomisk deprimerende klima førte Bushs republikanske partifæller til nederlag ved kongresvalget i 2006. Det var en tilbagegang, som blev fortsat ved valget i 2008. I hans anden embedsperiode forlod Bush i nogen grad den nykonservative kurs i udenrigspolitikken, der udløste Irakkrigen og stødte vigtige amerikanske allierede i Europa og den muslimske verden fra sig. Han blev mere pragmatisk over for lande såsom Iran og Nordkorea, som han engang inkluderede i "Ondskabens akse" sammen med Irak. Nogle, heriblandt den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid, siger, at Bush vil blive husket som "den værste præsident, som landet nogensinde har haft". Bush-tilhængere erkender, at han ikke gerne går på kompromis. Selv klynger den afgående præsident sig til, at han historisk vil blive set i et bedre lys. - De skriver stadig bøger, der analyserer George Washington, sagde han i november 2007. - Så derfor er min indstilling, at hvis de analyserer den første præsident, behøver den 43. præsident ikke bekymre sig om det. /ritzau/AFP