Det hvide guld blev revet væk

Visegruppen blev hurtigt 200 kilo kartofler fattigere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sø­ren Tannerup fra Vi­se­grup­pen hav­de til den høj­ti­de­li­ge lej­lig­hed iført sig maskinmesteruniform og matroshat. pri­vat­fo­to

HOBRO:Man skulle ikke hænge længe i bremsen, hvis man ville have en pose Samsø-kartofler med hjem fra havnen i Hobro. Det hvide guld, som rodknoldene kaldes på hjemøen, blev formelig revet væk, da Visegruppen i går falbød de dyrebare varer. Som den første på kajen fik kokken Kim Wintersbølle, overrakt en sæk til restauranten på Hotel Amerika. Derefter blev der langet mindre portioner i land til 20 kroner kiloet, og efter en halv time var der udsolgt. - Vi kunne have solgt mere end de 200 kilo, vi havde med, men det er svært at vide på forhånd, og det er ærgerligt at brænde inde med 100 kilo. Det ville vi jo ikke selv kunne æde os igennem, siger Paw Olesen, der sammen med en håndfuld kolleger fra Visegruppen havde taget turen med skipper Peter Leth og det stolte skib Valkyrien til Samsø og retur. NORDJYSKEs udsendte kom altså for sent til at få en pose med hjem, men i tide til at smage på varerne, der i løbet af eftermiddagen blev serveret i forskellige kombinationer med kålpølse, kryddersild og andet godt. Den helt rigtige måde at spise de første kartofler på er dog den rene vare med en klat smør og et drys salt. På kajen i Hobro var der til overflod smidt lidt suppeurter i kogevandet og drysset purløg over det færdige resultat. Det gjorde ikke indtrykket ringere, og turen over Kattegat og gennem Mariager Fjord var i øvrigt ikke gået ud over kvaliteten. For Det røde pakhus Inde bagved var der dækket op med kartoffelaktiviteter for de yngre årgange. Med respekt for råvarerne var der til formålet gravet dybt i kulen med vinterkartofler. Men de egner sig også bedre til kartoffeltryk og skrumpehoveder, som var blandt aktiviteterne. Og skulle nogen være blevet trætte af kartofler, så blev der sunget shanties af et 18 mand stort hollandsk kor i Det røde pakhus, og netop i pakhuset er glæden nok størst over visevennernes rejselyst. Sejladsen giver nemlig et bidrag til driften af spillestedet. Gik man glip af kartoffelkalasen, ja så er der måske en mulighed igen om et års tid. - Nu skal vi lige have snakket om det, men jeg tror, der er gode muligheder for, at vi gør det igen, siger Paw Olesen.