Politik

Det Hvide Hus forbyder personalets egne mobiler

Fra næste uge slår Det Hvide Hus ned på de ansattes brug af deres personlige telefoner i arbejdstiden.

Det Hvide Hus slår nu ned på personalets brug af personlige mobiltelefoner, når de er på arbejde.

Talskvinde Sarah Huckabee Sanders siger i en udtalelse torsdag:

- Teknologisystemernes sikkerhed og integritet i Det Hvide Hus er en topprioritet for Trump-administrationen.

Derfor vil det ikke længere være tilladt for hverken gæster og personale at bruge deres personlige telefoner i West Wing fra næste uge.

Forbuddet handler ifølge Sanders om at sikre sikkerheden i Det Hvide Hus og ikke om at sikre sig mod læk.

De ansatte skal nu forsætte alt deres arbejde på de mobiler og computere, som de har fået tildelt af Det Hvide Hus.

Forbuddet kommer, efter at der har været flere rapporter om, at Trump har været rasende over, at medarbejdere i Det Hvide Hus har lækket interne oplysninger.

Præsidenten siges at være stærkt opsat på at få folkene bag lækagerne afsløret.

/ritzau/AP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst