Det kalder vi social ansvarlighed i Venstre

Jeg har til min store glæde kunne notere mig, at mine kommentarer i NORDJYSKE Stiftstidende har rejst en debat i spalterne.

Debatten er velkommen, for det giver mig mulighed for at svare og komme en række misforståelser til livs. Lad mig begynde med Lene Hansen (S). Hun spørger i sin overskrift, hvor forbedringerne er blevet af, og fortsætter i sit indlæg med dels at tilbagevise min kritik af hendes brug af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AER) og fremhæve udviklingen i ledigheden under VK-regeringen. Kære Lene Hansen, jeg kritiserer brugen af tal fra AER, fordi det ikke er en uvildig organisation. Du problematiserer min tilbagevisning og spørger, hvilke tal jeg kan gøre det med. Det burde fremgå af mit indlæg. Jeg henter mine tal fra Danmarks Statistik, der er uden partipolitisk tilknytning. Modsat dine tal er resultaterne fra DS gennemskuelige og uden politiske målsætninger. På AER's hjemmeside derimod kan man læse, at de udspringer af arbejderbevægelsen og LO, en tilknytning de deler med Socialdemokratiet. Jeg mener derfor, at jeg med rette kan anfægte dine tal, når nu de er i modstrid med Danmarks Statistik. Med hensyn til udviklingen i ledigheden har du ret i, at der under VK-regeringen samlet set er sket en stigning, men dette kan ikke begrundes med regeringens arbejdsmarkedspolitik. I perioden hvor den danske ledighed steg, var verden trykket af lavkonjunkturer, og arbejdsløsheden steg overalt. I Danmark slap vi imidlertid billig, ikke mindst på grund af de initiativer regeringen tog til at hjælpe landet ud af krisen. Nu er krisen tilmed vendt, og den danske ledighed er faldende. Prognoserne fra Finansministeriet viser, at denne udvikling vil fortsætte. Næste indlæg kommer fra Erik Mortensen (S). Han er blevet provokeret af, at jeg i mit indlæg om regeringens sociale ansvarlighed - sammen med en række andre emne - fremhæver prioriteringen af satspuljerne. Han antyder tilmed, at prioriteringen er sket på foranledning af de øvrige forligspartier og, at V nærmest er blevet tvunget til at acceptere for derefter at pryde sig med lånte fjer. Erik Mortensen kalder dette en realitet. Det vil jeg gerne tilbagevise. Realiteten er, at V arbejder med en social ansvarlighed med et bredt perspektiv. Det vil man kunne læse af mit indlæg. Vi har gennemført en række initiativer, der beviser dette og i forbindelse med prioriteringen af satspujlerne, kunne vi fortsætte denne politik, denne gang med støtte fra de øvrige forligspartier. De omtalte nedlæggelser af råd og nævn skete med det for øje, at der måtte ske en omstrukturering, så midlerne til de forskellige områder kunne bruges bedst mulig og komme så mange som mulig til gode. Alt for mange penge blev brugt på administration, uden resultater i den anden ende. Modsat Erik Mortensen tror jeg ikke på, at det er tilstrækkeligt at poste en masse penge i råd og nævn, uden at vide, om de tjener deres formål. Jeg har derfor, sammen med mange andre, hilst rationaliseringerne velkommen, med et ønske om at vi nu og i fremtiden kan hjælpe så mange som mulig med de penge, vi har. Ikke bare ansætte så mange som muligt til at administrere dem. Det er det, vi kalder social ansvarlighed i Venstre.