Det kan de:

En paramediciner kan alle de grundlæggende ting, som ambulanceassistenter og ambulancebehandler kan, men har tilegnet sig flere kompetencer, og kan i modsætning til ambulanceassistenter- og behandlere: Give medicin intravenøst (direkte i blodåre), herunder: Give intravenøs medicin ved alle former for hjertestop. Give medicin intravenøst ved svære astmaanfald. Give medicin intravenøst ved krampeanfald. Give intravenøs, smertestillende medicin ved smerter. Afhjælpe følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift. Afhjælpe ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende medicin. Afhjælpe kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin. Afslutte visse behandlinger på stedet, for eksempel behandling af diabetespatienter med for lavt blodsukker.